Skip to content

5069/23

Skadetype: Nerveskade
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende behov for behandling samt nerveskade til følge. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Implantatbehandling med efterfølgende behov for behandling samt nerveskade til følge. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 29. marts 2021 havde fået en forklaring den 9. marts 2021 om behandling med implantater til erstatning af tænderne 3+ og +3 og med en trykknap-protese til overkæben efter tab af alle tænder i overkæben. Den 6. april 2021 blev det noteret, at der ikke var meget knogle i overkæben ved de manglende tænder 3+ og +3. Det blev herefter vurderet, at der kunne anvendes implantater på 9 mm’s længde og i 3,8 mm diameter. Der blev herefter indledt behandling med isættelse af implantater i regio 3+ og +3 den 9. april 2021, og det blev noteret, at der blev lavet en knogleopbygning på implantatet i regio +3. Desuden blev der optaget røntgen efter indsættelsen. Den 19. april 2021 oplyste patienten, at hun var følelsesløs i højre side af overkæben, og at hun savlede. Den 25. maj 2021 blev implantaterne frilagt, og der blev monteret trykknapper i overkæbeprotesen den 7. juni 2021. Patienten henvendte sig akut den 14. juni 2021 grund smerter fra området ved implantatet regio 3+. Det blev noteret, at implantatet var løs, og patienten oplyste, at protesen havde siddet fast i en sådan grad, at den ikke kunne komme ud af munden. Implantatet regio 3+ blev herefter fjernet den 21. juni 2021. Patienten henvendte sig igen den 13. september 2021 med problemer fra implantatet regio +3, og der blev konstateret betændelse ved implantatet. Den 21. september 2021 havde patienten smerter fra implantatet regio +3, og implantatet blev fjernet samme dag. I den forbindelse blev det noteret, at patienten fik pengene tilbage for implantatbehandlingen. Ved undersøgelse den 18. november 2021 oplyste patienten, at hun var følelsesløs i overlæben. Det blev herefter besluttet at henvise patienten til videre behandling med knogleopbygning og fornyet implantatbehandling på sygehus. Ifølge af sygehusjournalen fra den 18. januar 2022 kunne de tilbyde behandling med knogleopbygning og implantater, såfremt patienten var røgfri i mindst 6 måneder. Der kunne herefter laves en helprotese. Den 7. marts 2022 blev det noteret, at patienten brugte e-cigaretter, og at hun gerne ville stoppe helt med rygningen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af implantaterne til erstatning af tænderne 3+ og +3 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede implantatbehandling den 9. april 2021. Implantaterne blev frilagt den 25. maj 2021, hvorefter der den 7. juni 2021 blev påsat protese og tryklåse. Der var herefter behov for at fjerne begge implantater, hvorefter protesen fungerede dårligt.

Tryg fandt videre, at journalen dokumenterer, at patienten har en planlagt behandling på sygehus med knogleopbygning og fornyet implantatindsættelse efter rygestop i 6 måneder.

Tryg fandt herefter, at der med overvejende sandsynlighed er sket en meget tidlig belastning af implantaterne, da protesen sættes på, hvilket har medført nedbrydning af knogle og tab af implantaterne.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist havde sørget for, at der var opnået heling i 4-5 måneder af hensyn til knoglemodning og først herefter var der blevet fremstillet en protese, som belastede implantaterne mere beskedent. Ligeledes kunne den erfarne specialist med fordel have indsat 4 implantater for at opnå en bedre støtte af protesen i overkæben.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dog skal den skadesudbedrende behandling foregå i offentlig regi uden omkostninger for patienten, hvormed der reelt ikke vil være en erstatning, der kan udbetales.

Vedrørende føleforstyrrelsen fandt Tryg, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede behandling med indsættelse af implantater til erstatning af tænderne 3+ og +3 den 9. april 2021, da hun manglede tænder og da de skulle være en del af patientens protese. Desuden blev der til brug for behandlingen anlagt lokalbedøvelse. Nålens passage sker uden synsmæssig kontrol, og da den præcise anatomi i vævet ikke kan forudsiges, lægges en sådan bedøvelse efter en standardmetode, som ikke er fraveget her.

Tryg fandt derfor, at den opståede komplikation i form af føleforstyrrelser i højre side af overkæben er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt dog, at patientens skade i form af føleforstyrrelser i højre side af overkæben efter indstik med nål med lokalbedøvelse er en sjælden komplikation (under 2%). Desuden er behandlingsskaden i form af føleforstyrrelser i højre side af overkæben, som har medført nuværende gener i form af følelsesløshed, relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, behov for implantatindsættelse, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse er der lagt vægt på, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad hun med rimelighed må tåle, selv i forhold til grund-sygdommen. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Vedrørende protesebehandlingen fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede implantatbehandling den 9. april 2021. Implantaterne blev frilagt den 25. maj 2021, hvorefter der den 7. juni 2021 blev påsat protese og tryklåse. Der var herefter behov for at fjerne begge implantater, hvorefter protesen fungerede dårlig.

Tryg fandt herefter, at selv om protesebehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan protesebehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige protesebehandling. Det betyder, at patienten kan få en ny protese, når hun har fået indsat de nye implantater, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne protesebehandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål med tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

I brev af 20. december 2022 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 39.446 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af den indhentede neurosensoriske erklæring, at der er subjektive gener i form af en dagligt næsten helt mistet følelse i højre side af overlæbe/mellemansigt, af daglige ubehagsgener, der føles prikkende/stikkende/ følelsesløst, af gener når patienten taler, da det kan være svært at udtale visse ord, af gener når patienten spiser, da hun somme tider skal hive læben på plads, og af gener i form af at patienten savler. Endelige oplyses det, at føleforstyrrelsen samlet set i høj grad (8 på en skala 0 til 10) har en negativ indvirkning på patientens livskvalitet.

Objektivt er der konstateret nedsat føleevne svarende til overlæben inkl. det læberøde i højre side, samt en manglende føleevne svarende til overlæbens slimhinde i højre side inkl. ydersiden af tandkødet ved tænderne 5,4,3,2,1+.

Tryg fandt herefter, at godtgørelsen for varigt mén opgøres til 39.446 kr. efter aldersreduktion.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning/godtgørelse.

I brev af 22. marts 2023 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 35.000 kr. i erstatning.

Ud fra en konkret vurdering af sagens foreliggende oplysninger fandt Tryg fortsat ikke, at det er dokumenteret, at patienten har været sygemeldt som følge af behandlingsskaden. I den forbindelse er der lagt vægt på, at patienten ikke er i arbejde.

Tryg fandt dog, at patienten ud fra en konkret vurdering kan sidestilles med at have været sygemeldt i en periode efter skaden skete, da patientens normale hverdag som førtidspensionist har været negativt påvirket.

I den forbindelse fandt Tryg, at indsættelsen af implantaterne til erstatning af tænderne 3+ og +3 skete den 9. april 2021, og at der herefter skete en anerkendt skade i form af føleforstyrrelser og tab af implantater samt knogletab. Den 21. juni 2021 blev implantatet til erstatning af tanden 3+ fjernet. Implantatet til erstatning af tanden +3 blev fjernet den 21. september 2021. Desuden dokumenterer journalmaterialet, at patienten i perioden op til fjernelsen af det sidste implantat flere gange henvendte sig hos tandlægen med smerter/ problemer.

Tryg fandt imidlertid ikke, at patienten er berettiget til den maksimale takst på godtgørelse for svie og smerte.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ikke kunne igangsættes behandling med nye implantater og knogleopbygning, førend patienten var røgfri jf. journalnotat af 18. januar 2022. Den 7. marts 20222 blev det noteret, at patienten fortsat røg e-cigaretter, men at hun gerne ville stoppe helt.

Tryg fandt derfor, at behandlingen ikke har kunne igangsættes før, og dermed har den forlængede periode med gener blandt andet haft årsag i forhold ved patienten selv, rygningen.

Hertil bemærkes det, at det ved afgørelsen af 26. oktober 2022 er afvist, at der var sket en skade ved protesebehandlingen, da protesebehandlingen kunne laves om på samme vilkår som før, når de nye implantater var indsat.

Tryg fandt derfor, at der ikke kan tilkendes svie og smerte for gener forårsaget udelukkende af protesen, da det er afvist, at der er sket en skade ved denne behandling. I den forbindelse bemærkes det, at det er alment kendt, at en protese aldrig vil fungere som rigtige tænder, og at der derfor kan være en ændret følelse/gener ved brugen af denne.

Samlet set vurderes det derfor for dokumenteret, at der har været en forlænget periode med gener som følge af den anerkendte skade – føleforstyrrelser, tab af implantater og knogle frem til, at det sidste implantat udtages, og at patienten i denne periode i udokumenteret omfang har været påvirket af gener.

Det vurderes imidlertid ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at der har været tale om en så lang periode, som angivet i ankeskrivelsen, eller at denne periode udelukkende skyldes den anerkendte skade. Det vil sige, at det ikke kan udelukkes, at nogle af patientens gener ville have været der alligevel grundet protesen.

Ud fra en konkret vurdering af sagens foreliggende oplysninger fandt Tryg herefter, at patienten er berettiget til en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelsen for svie og smerte opgøres herefter til 35.000 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelser af 26. oktober 2022, 20. december 2022 og 22. marts 2023 med de af Tryg anførte begrundelser.

 

Nævnet finder, at det nuværende behov for behandling svarer til behovet før implantat-behandlingen i 2021 og således er en følge af grundlidelsen og kunne være udført på et tidligere tidspunkt. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 5-10% mén, når der er tale om skade på én nerveskade. Med udgangspunkt i den neurosensoriske undersøgelse, er nævnet enig med Tryg i, at méngraden skal fastsættes til 5%. De øvrige ubehags-symptomer er ikke af en sådan karakter eller omfang, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

 

For så vidt angår godtgørelsen for svie og smerte på 35.000 kr. finder nævnet, at der ikke ses at være grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse.