5082/23

Beskrivelse:

Krone- og protesebehandlinger. Eventuel omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 87-årig kvinde, der ved undersøgelse den 2. januar 2020 oplyste, at stelproteserne i over- og underkæben var udført ca. et halvt år tidligere af anden tandlæge. I den forbindelse oplyste patienten, at hun var utilfreds med dem, da der blev samlet meget mad under proteserne, hvorfor patienten skulle rengøre dem en del efter måltider. Der blev taget røntgen og ved undersøgelse konstateret, at en bøjletand (3-) i underkæben var knækket. Ifølge journalen forklarede dette den nedsatte funktion. I øvrigt blev det vurderet, at overkæbeprotesen var velfungerende. Efterfølgende blev tanden 3- rodbehandlet, hvorefter der blev påsat en krone den 29. januar 2020. Patienten henvendte sig igen den 13. februar 2020 på grund af dårlig retention af protesen i overkæben. Det blev taget røntgen af tanden 7+ samt noteret, at tanden 7+ var bøjletand, men at det ikke fungerede. Patienten blev derfor anbefalet kronebehandling af tanden 7+ for at forbedre tandens funktion som bøjletand. Den 2. marts 2020 blev tanden 7+ plastopbygget og præpareret til krone, hvorefter kronen blev cementeret på tanden den 12. maj 2020. Patienten henvendte sig igen den 28. maj 2020 på grund af gener fra proteserne. Protesen i underkæben blev i den forbindelse aflastet, og det blev noteret, at protesen i overkæben havde tendens til at vippe på trods af god retention. Den 3. juni 2020 blev det noteret, at det gik bedre med proteserne, når patienten anvendte proteselim. Der blev herefter aflastet en anelse i regio +7 og 7-, og det blev aftalt, at patienten selv skulle henvende sig ved yderligere behov for behandling. Ifølge journalen fra den 30. juni 2020 blev der foretaget underforing af overkæbeprotesen, og bøjlerne blev strammet til. Patienten blev informeret om, at læben kunne komme i klemme ved spisning på grund af tandstillingen i fronten med overbid. Ved undersøgelse den 16. juli 2020 blev protesen i undermunden justeret lidt for at fjerne trykket på gummen, og bøjlerne ved overkæbeprotesen blev strammet. Desuden blev det noteret, at der var knækket lidt af bøjlen ved 7+, hvilket patienten mente var sket ved en tidligere stramning. Den 31. august 2020 blev kronerne 3,2,1+1 justeret for at undgå påbidning af læben. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor hun blev set første gang den 7. februar 2022. Her blev det noteret, at patienten mente, at hun ikke længere kunne bruge overkæbeprotesen. Tandlægen fandt dog, at der var et vel tilpasset protesestel, hvorefter der blev foretaget en let slibning for at forbedre sammenbidskontakterne. Den 2. maj 2022 oplyste patienten, at protesen vippede, og at hun havde ondt i gummerne samt bed sig i læben. Patienten var utilfreds med, at der var blevet slebet på kronerne, og at hun fortsat havde påbid af læben. Det blev vurderet, at den tidligere behandling var udført korrekt og bedst muligt. Den 12. maj 2022 kontaktede patienten den behandlende tandlæge telefonisk og oplyste, at hun havde svært ved at tygge, og at hun bed sig i læben efter kronebehandling af tænderne 7+ og 3-. Patienten henvendte sig igen til den behandlende tandlæge den 17. maj 2022 på grund af bidsår på underlæben i højre side. Der blev herefter slebet/aflastet ved tanden 3+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til nye delproteser samt for ødelagt bid.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. november 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingerne hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at der var et fagligt grundlag for at foretage kronebehandling-erne af tænderne 3- og 7+, da optaget røntgen viste markant svækkelse af disse tænder. Derudover fandt Tryg, at selve kronebehandlingerne og protesebehandlingerne kan laves om.

Tryg fandt dermed, at selv om behandlingerne muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingerne på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige kronebehandling og protese-behandling. Det betyder, at patienten kan få nye kronebehandlinger og protese-behandlinger, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Tryg fandt videre, at beslibning af kronerne på fortænderne svarede til behandling af sammenbidskontakterne, som forårsagede, at patienten bed sig i læben. Kronerne er for så vidt ikke beskadiget, og genen med læbebidning er blevet mindre eller afværget.

Tryg fandt dermed, at det svarer til behandling af grundlidelsen, svarende til aldersbetinget ændring i vævet i læberne, hvorfor læben ”fanges” mellem tænderne/ kæberne.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første kronebehandling/ protesebehandling eller omgørelse af den tidligere udførte kronebehandling/ protesebehandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. november 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der var indikation for at foretage kronebehandling af 3- og 7+, da tænderne var svækket som følge af tidligere cariesangreb, hvilket medførte behov for omfattende fyldninger. Desuden findes kronebehandlingerne at være udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

For så vidt angår beslibning af proteserne finder nævnet, at behandlingen var nødvendig for at forbedre sammenbidsforholdene.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.