5101/23

Beskrivelse:

Behov for ny brobehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der henvendte sig til tandlægen den 22. december 2015 på grund af smerter i tænderne +6 og +7. Der blev derfor taget røntgen af tænderne, som fandtes at vise caries i begge tænder samt tab af tandbærende knogle ved tanden +7. Tanden +7 blev herefter fjernet samme dag. Den 12. januar 2016 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning, og i den forbindelse blev det noteret, at cariesangrebet var dybt svarende til røddernes forgreningspunkt. Patienten henvendte sig igen den 18. februar 2016, da han havde tandpine. Det blev noteret, at der var tab af tandbærende knogle ved bropilletanden +6, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen af tanden +6 blev fortsat den 24. februar 2016, og den 1. marts 2016 blev tanden rodfyldt og behandlet med en plastfyldning. Ved undersøgelse den 3. maj 2017 blev det noteret, at røddernes forgreningspunkt i tanden +6 var blottet, ligesom rodfyldningen i tandens ganevendende rod var blottet og med caries. Patienten blev anbefalet fjernelse af tanden +6 den 16. november 2017 på grund af omfattende caries ved tandens ganevendende rod. Den 15. november 2018 blev det noteret, at tanden +6 var dårligt på grund af mistet tandbærende knogle. Desuden var broen gået løs. Ved undersøgelse den 16. maj 2019 blev det noteret, at de tilbageværende tænder i overkæben skulle fjernes og erstattes med en implantatbåret protese. Den 10. juni 2020 blev behandlingen med tandudtrækninger samt protese gennemgået med patienten. Ifølge journalen fra den 13. august 2020 havde patienten ombestemt sig i forhold til behandlingen med protese og ønskede i stedet for en implantatbåret bro. Tænderne 5+, 3+, 1+, +2, +3, +4 og +6 blev herefter fjernet den 14. august 2020, hvorefter der blev isat 6 implantater. Den 15. september 2020 blev der cementeret en fuldkæbebro i metalkeramik på implantaterne. Patienten henvendte sig igen den 20. september 2020, da han syntes, at tænderne i overkæbefronten var for korte. Den 13. oktober 2020 blev broen skruet af for at få rettet op på længden, hvorefter patienten igen syntes, at broen passede i længden. Ved undersøgelse den 14. juni 2021 blev det noteret, at patienten følte, at tænderne i overkæbefronten stod for langt fremme. Patienten henvendte sig den 24. august 2022 til tandlægen, da han ønskede pengene retur for den udførte behandling på grund af utilfredshed.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til ny bro samt for sine gener efter behandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. januar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten fik fjernet tanden +6 den 14. august 2020, fordi rodoverfladen var blottet på tanden +6, der var tab af tandbærende knogle samt caries på tanden svarende til røddernes forgreningspunkt.

Tryg fandt dermed, at der var god indikation for at fjerne dels tanden +6 samt tænderne 5+, 3+, 1+, +2, +3, +4 og +6, som herefter blev erstattet med 6 implantater samme dag. Journalen dokumenterer desuden, at patienten fik monteret en fuldkæbebro i metal-keramik på 6 implantater i overkæben den 15. september 2020.

Det bemærkes videre, at patienten henvendte sig til tandlægen den 20. september 2020 fordi han var utilfreds med broens udformning jf. journalen.

Tryg fandt herefter, at patienten ikke er blevet påført en skade ved fremstilling af implantatbåret bro i overkæben.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det vil sige, at de nuværende implantater samt bro kan tilpasses eller omlaves, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe hans tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget behandlingen igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, hvilket patienten allerede har gjort jf. anmeldelsen, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. januar 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at brobehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.