5091/23

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 17. juni 2007 havde haft et traume på fortænderne. Efterfølgende var patienten regelmæssig til vurdering af frembrud af fortænderne, og i den forbindelse blev der optaget røntgen af fortænderne i overkæben den 15. august 2007, den 14. december 2007, den 16. maj 2008 og den 27. maj 2009. Den 25. januar 2010 blev tandstillingen vurderet, og der blev fundet grundlag for at tilbyde en tandreguleringsbehandling. Den 3. februar 2012 blev der derfor udarbejdet en behandlingsplan. Tandreguleringsbehandlingen med fast bøjle blev herefter indledt hos en specialtandlæge på vegne af tandplejen den 2. marts 2012. Herefter var patienten til regelmæssige kontroller af behandlingen med optagelse af røntgenbilleder af fortænderne i overkæben den 20. november 2012 den 11. marts 2013 og den 18. juli 2013. Den 5. juni 2014 blev bøjlen afmonteret, og patienten var til efterkontroller den 11. juni 2014, den 15. september 2014 og den 26. januar 2015. Den 10. september 2015 blev der indledt en mindre tandreguleringsbehandling grundet tilbagefald af tandstillingsfejlen i overkæben, og behandlingen blev afsluttet den 11. januar 2016. Patienten var til afsluttende kontrol hos tandplejen den 22. november 2017, hvorefter patienten overgik til det private tilbud of voksentandpleje. Den 23. juni 2022 henvendte patienten sig til den privatpraktiserende tandlæge, da tanden 1+ havde trukket sig tilbage. Det blev konstateret, at der var betændelse ved tanden, og røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse og manglende knogle omkring tanden. Det blev vurderet, at tanden 1+ ikke længere var bevaringsværdig. Ved undersøgelse den 25. juni 2022 blev muligheden om fornyet tandregulering efter fjernelse af tanden 1+ drøftet, og det blev noteret, at det var muligt at behandle med en fornyet tandregulering med fast bøjle.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden 1+ samt den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. januar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten i perioden fra den 2. marts 2012 til den 11. januar 2016 modtog tandreguleringsbehandling med fast bøjle. Den 15. juni 2007 opstod der et traume på fortænderne.

Tryg fandt videre, at tanden 1+ nu står til at mistes grundet rodspidsbetændelse og manglende knogle, hvorefter der skal indledes en ny bøjlebehandling.

Tryg fandt dernæst, at røntgenbillede af 3. februar 2012 dokumenterer, at tanden 1+ havde en misdannet og ufærdig tandrod forud for opstarten af tandregulerings-behandlingen. Desuden dokumenterer røntgenbillede af 23. juni 2022, at tandroden på tanden 1+ var misdannet sammenlignet med de rodforhold, der sås på røntgenbillederne forud for tandreguleringsbehandlingen.

Tryg fandt herefter, at patienten ikke mister tanden 1+, fordi tandplejen ikke har opdaget eller behandlet rodresorptionen.

Tryg fandt derimod, at patienten med overvejende sandsynlighed mister tanden 1+ med årsag i tandens grundlidelse, det vil sige forhold ved tanden selv. Det er alment kendt, at tandtraume kan give anledning til misdannelse af tandens rod med efterfølgende forøget risiko for komplikationer. Disse komplikationer kan opstå lang tid efter traumet har fundet sted, hvilket er tilfældet i den aktuelle sag.

Tryg fandt i den forbindelse, at der allerede var en tvivlsom prognose for tanden 1+, inden tandreguleringsbehandlingen blev opstartet grundet den manglende udvikling og dannelse af tandroden.

Tryg fandt videre, at den udførte tandreguleringsbehandling er foretaget bedst muligt, herunder med iagttagelsen af de normale undersøgelser og kontroller under tandreguleringsbehandlingen og i perioden efter.

Tryg fandt derfor, at det behandlingsbehov, der nu er opstået med tabet af tanden 1+ alene vil være en genbehandling af det behandlingsbehov, der allerede var på tanden forud for tandreguleringsbehandlingen. Det vil sige, at behandlingen kan udføres igen, som hvis man havde valgt denne løsning dengang.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at en behandling af tandens grundlidelse ikke fører til helbredelse, ikke i sig selv er en skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. januar 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 1+ mistes som følge af grundlidelsen i form af traumet i 2007 og ikke som følge af den udførte tandregulerings-behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.