5117/23

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der henvendte sig til tandlægen den 24. maj 2022 med følelsen af, at tanden +3 var for høj, og at der var en lille knop ud for den. Der blev konstateret rødme samt en lille knop ved tanden, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise intet abormt. På grund af patientens symptomer blev det vurderet, at der var grundlag for at rodbehandle tanden, og den 25. maj 2022 blev der indledt rodbehandling af tanden. I den forbindelse blev der noteret en fordybet tandkødslomme på seks millimeter i relation til en absces, og at det ikke var muligt at komme ned i kanalen. Rodbehandlingen blev herefter fortsat den 16. juni 2022, og i forbindelse med afsøgning af rodkanal blev der taget kontrolrøntgen, som viste en parietal perforation. Patienten blev informeret om, at man ikke havde fundet den rette kanal, og patienten blev medgivet en ny tid til videre behandling af tanden. Den 20. juni 2022 blev der konstateret en stor hævelse samt en 8 mm tandkødslomme, som blev vurderet at skyldes gennembrydningen. Ifølge journalen blev behandlingsmulighederne for tanden +3 gennemgået med patienten, og patienten blev anbefalet fjernelse af tanden +3 på grund af dårlig prognose. Desuden blev tanden +5 anbefalet fjernet på grund af reduceret fæste samt løshed. Herefter kunne der isættes en implantatunderstøttet bro i regio +3,4,5. Tandlægen nævnte dog også, at der var en lille chance for, at tanden +3 kunne reddes hos en specialist. Patienten blev herefter henvist til en specialtandlæge, som den 3. oktober 2022 konstaterede, at der var en rodfraktur dybt under tandkødet. Desuden rokkede hele brokonstruktionen, og patienten blev anbefalet fjernelse af tanden. Den 10. oktober 2022 verificerede den behandlende tandlæge rodfraktur både klinisk og ved foto. Desuden blev der taget røntgen af tanden +5, som var løs og ifølge tandlægen burde fjernes.

Patienten søger nu om erstatning for udbedring af tanden +3 og den dertil hørende bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. april 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af rodbehandlingen af tanden +3 hos tandlægen.

Indledningsvis fandt Tryg, at det er forståeligt, at man forsøgte at foretage en rodbehandling ud fra de gener og symptomer, patienten angav. Desuden blev der ifølge journalen af den 25. maj 2022 registreret en seks millimeter dyb tandkødslomme i relation til en tandbyld samt generet hævelse af tandkødet.

Tryg fandt herefter, at det er overvejende sandsynligt, at rodfrakturen allerede var til stede, inden rodbehandling af tanden blev iværksat, da gennembrydningen ud fra røntgen og journalmateriale skete den 16. juni 2022.

Tryg fandt videre, at optaget røntgen af den 16. juni 2022 dokumenterede en lille rodfil, der gennembrød rodens bagudvendende overflade, cirka midt-rods. Ligeledes ses der ikke tegn på decideret overboring, og det vurderes da også usandsynligt, at en rodfil af den størrelse kan medføre en rodfraktur.

Tryg fandt derudover, at placeringen af gennembrydningen og rodfrakturen ikke er sammenfaldende sammenholdt med optaget røntgen og klinisk foto optaget den 10. oktober 2022.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 24. april 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af grundlidelsen, rodfraktur og ikke som følge af skævboringen. I den forbindelse findes det overvejende sandsynligt, at rodfrakturen var til stede forud for den udførte rodbehandling, idet der var en betændelsestilstand samt fordybet tandkødslomme ved tanden. Det forhold, at rodfrakturen først blev konstateret af specialtandlægen, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse, om at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.