5112/23

Beskrivelse:

Eventuel behov for nye implantater og proteser. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 30. januar 2017 under narkose fik opbygget overkæben med knogle udtaget fra hoften på grund af omfattende tab af tandbærende knogle. Behandlingen blev foretaget på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling. Ved kontrol den 23. maj 2017 blev det noteret, at implantat-behandlingen kunne igangsættes, og der blev derfor indsat 6 implantater i regio 6,4,2+2,4,6 den 5. september 2017. Den 26. februar 2018 blev der optaget kontrolrøntgen af implantaterne, som fandtes at vise, at knogleniveauet ved implantaterne var tilfredsstillende. Det blev desuden noteret, at patienten var klar til videre protetisk behandling hos egen tandlæge. Patienten henvendte sig derfor til tandlægen den 25. maj 2021 blev henblik på planlægning af den protetiske behandling. Det blev noteret, at der skulle isættes implantater i regio 3- og -3, hvorefter der skulle fremstilles en implantatbåret aftagelig protese til underkæben. Desuden skulle der fremstilles protetik til implantaterne i overkæben. Den 11. oktober 2021 blev tænderne -1,2,3,4 fjernet, hvorefter der blev indsat implantater i regio 3- og -3. Der blev herefter taget aftryk til hybrid proteser til over- og underkæben den 8. november 2021, og den 15. december 2021 blev tandopstillingen afprøvet. I den forbindelse blev det noteret, at patienten godkendte tandopstillingen, farven samt størrelsen. Den 23. december 2021 blev der monteret tryklåse på implantaterne i regio 3- og -3, og patienten fik udleveret proteserne til både over- og underkæben. Patienten henvendte sig igen den 30. december 2021 og fik justeret overkæbeprotesens kanter. Den 12. oktober 2022 henvendte patienten sig til en anden tandlæge, da hun ønskede en vurdering af proteserne. Det blev noteret, at patienten ikke var tilfreds med proteserne, men at disse kunne korrigeres eller omlaves.

Patienten søger om erstatning for fejlbehandlingen, som gik galt samt for sine gener som følge heraf.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. februar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalen af 24. januar 2017 dokumenterer, at patienten havde tabt omfattende tandbærende knogle i overkæben, hvorfor patienten den 30. januar 2017 fik foretaget knogleopbygning i overkæben på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling. Desuden dokumenterer journalen af 5. september 2017, at patienten fik indsat 6 implantater i overkæben svarende til området for tænderne 6,4,2+2,4,6, og journalen af 11. oktober 2021 dokumenterer, at patienten fik fjernet tænderne -1,2,3,4.

Tryg fandt derfor, at der var indikation for dels at få indsat implantater ved området for tænderne 3- og -3, da tænderne manglede samt for at få udarbejdet proteser til over- og underkæben. Patienten fik herefter fremstillet en protese til overkæben med 6 trykknapper på implantaterne ved området for tænderne 6,4,2+2,4,6 samt fik fremstillet en protese til underkæben med to trykknapper på implantaterne svarende til området for tænderne 3- og -3. Journalen af den 12. oktober 2022 dokumenterer, at patienten ikke er tilfreds med proteserne.

Tryg fandt herefter, at patienten ikke er blevet påført en skade ved fremstilling af dels tryklåsene samt proteserne. Fremstilling af proteser er en svær disciplin, og det kan være nødvendigt med adskillige tilpasninger af proteserne.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan trykknapperne udskiftes og proteserne kan underfores eller omlaves under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få repareret eller omlavet proteserne, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. februar 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Indledningsvist bemærkes det, at nævnet tager stilling til, om det er overvejende sandsynligt, at der er sket en behandlerpåført skade hos tandlægen, og om der på det grundlag skal ydes erstatning i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Nævnet finder, at den udførte behandling med aftagelige proteser fæstnet på implantater kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling eventuelt skal laves om og eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.