5122/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af tandstillingsfejl. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en 60-årig mand, der regelmæssigt har gået til undersøgelse to gange om året fra 2012 til oktober 2020 hos den behandlende tandlæge. I den periode blev der hovedsageligt foretaget tandrensninger og plastfyldninger. Bl.a. blev tanden +1 behandlet med en plastfyldning den 22. maj 2012, mens tanden 1+ blev behandlet med en plastfyldning den 27. august 2015. Ifølge journalen fra den 1. oktober 2019 blev der foretaget slibning af tanden på bl.a. tanden 1+. Den 26. oktober 2020 blev der foretaget poche screening samt tandrensning. Patienten blev herefter undersøgt af klinikkens nye ejer den 14. juni 2021, og den 10. januar 2022 blev fyldningen i tanden +1 skiftet. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde udtalt slid af fortænderne i overkæben, og patienten blev anbefalet bidhævning for at undgå tandfraktur og rodbehandling, og patienten blev efter anbefaling henvist til yderligere vurdering hos anden tandlæge. Den 16. februar 2022 konsulterede patienten den anden tandlæge, hvor det bl.a. blev noteret, at patienten tidligere havde drukket meget sodavand. Desuden blev der konstateret slid på fortænderne og de små kindtænder samt dybt bid med påbidning af ganen. Det blev endvidere noteret, at tænderne 1+1 var slidt til tændernes nerver, og patienten blev informeret om, at der var risiko for, at tænderne 1+1 skulle rodbehandles.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. februar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en eventuel skade i form af behov for rodbehandling og stiftopbygning af tænderne 1+1 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten gennem mange år har været til regelmæssige undersøgelse hos tandlægen, og at der i denne periode ikke er foretaget journalnotater om slid af tænderne og dybt bid. Desuden er der efter tandlægens ophør konstateret udtalt slid på fortænderne og de små kindtænder med slid til nerven i tænderne 1+1 samt dybt bid med påbidning af ganen.

I den forbindelse oplyses det, at tænder slides naturligt med alderen. Når tænderne slides mere end normalt, er der tale om et sygeligt slid. De 3 mest almindelige årsager til sygeligt slid er slibeskader, tyggeslid/tænderskæren og syreskader. I patientens tilfælde er der tale om et sygeligt slid af tænderne, som kræver kronebehandlinger. Dette udgør behandling af patientens grundlidelse. Herudover har patienten et dybt bid, der kræver tandregulering, hvilket ligeledes udgør behandling af tændernes grundlidelse.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist fra den 22. maj 2012 og en kort årrække frem ville have sørget for behandling af patientens tandslid og det dybe bid ved bidhævning, kronebehandlinger og tandregulering. Herved havde et eventuelt behov for rodbehandling og stiftopbygning af tænderne 1+1 med overvejende sandsynlighed været undgået.

Tryg fandt derfor, at hvis der opstår behov for rodbehandling og stiftopbygning af tænderne 1+1, har patienten ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt derudover, at patientens behov for behandling af tandslid med kroner på tænderne og behov for behandling af dybt bid med tandregulering ikke godkendes som en behandlingsskade. Årsagen er, at patientens tandslid og dybe bid er grundlidelser, som også skulle være behandlet ved tidligere diagnostik. Patientens nuværende behandlingsbehov er således det samme som, hvis det var udført tidligere. Da der ikke er tale om et forøget behandlingsbehov, er der ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for udgifter til behandling af tandslid og dybt bid.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. februar 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behov for tandreguleringsbehandling svarer til den behandling, der oprindelige skulle have været udført. Der kan alene tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af den manglende behandling og ikke for udgifter, som du under alle omstændigheder ville have haft som følge af behandling af dine grundlidelser i form af slid og dybt bid.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved tænderne 1+1 efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.