Skip to content

5108/23

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der ifølge journalen har konsulteret tandlægen regelmæssigt i perioden fra 9. december 2005 og frem til 28. september 2021. I perioden er der løbende foretaget diverse fyldningsbehandlinger m.m. samt tandrensninger som følge af patientens parodontitis-lidelse. Desuden har patienten flere gange modtaget instruktion i forbedring af hjemmetandplejen (PUD). Den 5. april 2013 blev der foretaget udvidet tandrensning, og den 24. oktober 2019 blev det noteret, at mundhygiejnen var mangelfuld. Patienten skulle derfor instrueres næste gang. Ved statusundersøgelse den 2. september 2020 blev det noteret, at der blev fjernet bløde og hårde belægninger i normale pocher. Dette blev igen noteret den 1. juli 2021. Patienten var herefter til sidste konsultation hos tandlægen den 28. september 2021, hvorefter tandlægen gik på pension. Ved første undersøgelse hos ny tandlæge den 29. august 2022 blev der taget røntgen, som fandtes at vise caries i tænderne 3+2,3,7 og defekte fyldning i tænderne -4,5. Desuden blev der noteret dårlig mundhygiejne samt tab af tandbærende knogle på flere af tænderne. Patienten skulle derfor indkaldes til en fuld parodontal-undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget den 1. september 2022, hvor der blev foretaget måling af tandkødslommerne samt undersøgelse af knogleniveauet. Det blev desuden noteret, at der var fødeansamlinger samt blødning fra tandkødet flere steder. Der blev herefter stillet diagnosen parodontitis, stadie II grad a, og patienten blev informeret om sygdommen, risici m.v. samt instrueret i forbedring af renhold. Ved undersøgelse den 8. september 2022 blev der udført udvidet tandrensning på flere tænder som følge af parodontitis. Der blev desuden konstateret caries i tanden 6-, og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Ifølge journalen var patienten imidlertid ikke interesseret heri. Den 9. september 2020 blev tanden +7 behandlet med en midlertidig behandling, og det blev noteret, at tandens prognose var ringe.

Patienten søger nu om erstatning for manglende behandling og information om sygdommen parodontitis.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. marts 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1 jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling hos tandlægen.

For så vidt angår den forsinkede diagnosticering og behandling af parodontitis fandt Tryg indledningsvist, at tilstedeværelse af bakterier på tandfladen, familiær forekomst, almensygdomme, medicinindtagelse og flere andre faktorer alle er medvirkende årsager til udvikling af parodontitis – en lidelse, som har en kompliceret årsag og udvikling. Det betyder, at det forhold, at en eller flere tænder angribes af parodontitis, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Det er derimod en skade i lovens forstand, såfremt diagnosen parodontitis stilles for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af tandens grundlidelse.

Tryg fandt, at patienten ud fra røntgenmaterialet lider af parodontitis den 29. november 2006. Dette svarer til patientens grundlidelse. På dette tidspunkt er patientens grundlidelse svarende til parodontitis stadie 1 grad a. Ved tandlægebesøg af den 1. september 2022 bliver der konstateret parodontitis stadie II grad a.

Tryg fandt dermed, at der er tale om langsom udvikling af tab af tandbærende knogle. Der er dermed grundlag for at konkludere, at patientens parodontitislidelse har ændret sig til det værre, da patienten har fået et forøget behandlingsbehov med bl.a. tandrodsrensninger.

Tryg fandt dog, at patienten løbende har modtaget forøget instruktion af patientens hjemmetandpleje igennem hele perioden hos tandlægen samt foretaget undersøgelser med tandrensninger og røntgenoptagelser.

På trods af dette er der flere gange ved undersøgelser bl.a. hos ny tandlæge også set mange tænder med plakbelægninger m.v. Selv efter patienten bliver oplyst omkring hendes behandlingsbehov.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at progressionen af patientens sygdom/ lidelse ville være sket under alle omstændigheder.

Tryg fandt ligeledes, at patienten regelmæssigt har været fulgt til undersøgelse med medfølgende tandrensninger en til to gange årligt i perioden fra den 9. december 2005 og frem til den 28. september 2021 hos tandlægen. I samme periode har patienten også løbende modtaget behandling med forøget instruktion i hjemmetandplejen (PUD).

Tryg fandt derudover, at patienten hos den nye tandlæge får konstateret caries i tænderne 3+2,3,7 og 6-4. Tænderne skal behandles med fyldninger, hvilket svarer til behandlingen af grundlidelsen, caries. Dermed er der ikke sket en erstatningsberettiget skade på disse tænder.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 22. marts 2023, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at diagnostik og behandling af parodontitis har været mangelfuld, idet det ikke fremgår af journalen, at der er foretaget systematiske målinger af tandkøds-lommerne hos tandlægen. Desuden er det ikke noteret i journalen, at du har modtaget gentagne instruktioner i forbedring af mundhygiejnen. Behandlingen af parodontitis har således ikke været bedst muligt under de givne omstændigheder. Der kan derfor tilkendes erstatning for de forøgede udgifter til behandling af parodontitis.

 

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.