5126/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der løbende og regelmæssigt har konsulteret tandlægen for undersøgelse og tandrensninger i perioden fra 1976 og frem til 2022/2023. I den periode er der udført adskillige fyldninger i tandsættet og i 1985 blev tanden 6+ rodbehandlet. Den 8. januar 1988 blev der indledt rodbehandling af tanden +6, og ved undersøgelse den 26. januar 1988 blev der noteret, at den ganevendende del af kronen på tanden +6 var knækket af. I den forbindelse blev det noteret, at patienten ikke ønskede yderligere behandling af økonomiske årsager. Der blev dog foretaget en kirurgisk rodbehandling af den forreste, ganevendende rod på tanden 6+. Tanden +6 blev herefter fjernet den 7. januar 1989. Den 27. august 1996 blev der taget kontrolrøntgen af tanden 6+ på grund af en fistel ved tanden, og den 23. oktober 1996 blev der indledt omgørelse en fornyet behandling af den forreste, ganevendende rod på tanden 6+. Denne behandling blev afsluttet den 26. november 1996, hvor der tillige blev taget kontrolrøntgen. Den 6. april 2000 blev der indledt rodbehandling af tanden +7, som blev afsluttet den 30. juni 2000. Ifølge journalen blev der indledt rodbehandling af tanden 4+ den 22. maj 2012, og den 21. juni 2012 blev rodbehandlingen afsluttet. I den forbindelse blev det noteret, at tanden 4+ var knækket, og i august 2012 blev tanden behandlet med rodstift og kronebehandling. Den 12. september 2017 blev tanden 4+ igen forsynet med en rodstift og en plastkrone. Ifølge journalen fra den 25. september 2018 blev tanden 5+ forsynet med en plastkrone, mens tanden 6+ blev opbygget med en plastkrone den 9. oktober 2018. Tanden 6+ blev igen behandlet med en plastkrone den 18. december 2019. Den 10. september 2021 var patienten til sin sidste undersøgelse hos tandlægen. Patienten henvendte sig herefter til en anden tandlæge den 24. marts 2022, hvor der blev taget røntgen. Den 29. marts 2022 henvendte patienten sig til en ny tandlæge for en second opinion, som konstaterede et markant behandlingsbehov på de fleste af tænderne. Ifølge et overslag skal tænderne 6,4+ og -8 trækkes ud, mens tænderne +7 og 7,6- skal rodbehandles. Desuden er der behov for ortodontisk behandling grundet bidfejl/mangler samt kronebehandlinger på tænderne 8,7+4, 8,7,6,4-6,7. Tænderne 1+1 og 2,1- skal behandles med plast.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den omfattende skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. februar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af manglende diagnosticering og behandling af tænderne 4+ og 6+ hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at optaget røntgen dateret til den 20. august 2010 dokumenterer, at tanden 4+ allerede på dette tidspunkt var markant svækket som følge af dyb fyldning med intim kontakt til tandens nervekammer.

Tryg fandt videre, at behovet for rodbehandling, rodstift, plastisk opbygning og krone er behandling af patientens grundlidelsen, caries og følgetilstande hertil.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist havde sørget for, at man i forbindelse med undersøgelser i juli/august 2012 havde behandlet tanden med en plastisk stiftopbygning og krone med tætte og præcise kanter. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden 4+ var gået tabt.

Tryg fandt dernæst, at optaget røntgen fra 1996 viser, at tanden 6+ var svækket, men ville kunne bevares med optimal behandling. Ved den nylig optagne røntgen fra den 31. marts 2022 ser tanden 6+ ud til at være udtrækningsmoden.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist havde sørget for, at man allerede den 26. november 1996 ved undersøgelsen havde foretaget den relevante behandling med en optimal rodbehandling. Efterfølgende skulle tanden have stiftopbygning og krone. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden 6+ nu mistes.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om patientforsikring for tænderne 4+ og 6+.

I den forbindelse fandt Tryg derfor, at patienten med rettidig diagnostik og behandling havde kunnet bevare tænderne 4+ og 6+ ved behandling med kronebehandlinger. Det betyder, at patienten med en erstatning for den skadesudbedrende behandling har sparet udgifter til den ellers forventede behandling, hvilket vurderes at ville have beløbet sig til skønsmæssigt 9.000 kr. Beløbet kan dog blive justeret ved den endelige opgørelse af skaden.

På den baggrund godkendes den skadesudbedrende behandling i form af rimelige udgifter til fjernelse af tænderne 4+ og 6+ samt efterfølgende rekonstruktion, men der erstattes kun de udgifter til rekonstruktionen, der overstiger den i forvejen forventede behandlingsudgift på 9.000 kr. Udgiften til fjernelse af tanden erstattes uden at fratrække de forventede udgifter.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 6,7,1+1,4 og 8,7,6,4,2,1-6,7,8 samt tandreguleringsbehovet hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at optaget røntgen dateret til den 24. marts 2022 dokumenterer overfladiske fyldninger i tanden 6-. Rodbehandlingsbehovet skyldes derfor ikke med overvejende sandsynlighed manglende diagnosticering og behandling, men i stedet patientens grundlidelse, da behovet har være til stede længe.

Tryg fandt videre, at optaget røntgen dateret til den 20. oktober 2010 viser markant caries under sølvfyldningen på den bagerste flade af tanden 7-. Efterfølgende er der opstået et behov for rodbehandling i 2022/2023, som med overvejende sandsynlighed ikke skyldes manglende diagnosticering og behandling, men rettere patientens grundlidelse. Dernæst er kronebehovet også en følgetilstand til cariessituationen.

Vedrørende tænderne 1+1, 2- og 1- fandt Tryg, at det nuværende behov for behandling med fyldninger til tænderne svarer til den behandling, der kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen. Det forhold, at behandlingen er udskudt, har derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen for disse tænder.

Vedrørende tænderne 8,7+4, 8,4-6,7 samt tandreguleringsbehovet fandt Tryg, at det forholder sig således, at tænderne opslides naturligt med alderen. Såfremt at tænder opslides mere end normalt, er der tale om et sygeligt slid. De tre mest almindelige årsager til sygeligt slid er slibeskader, tyggeslid/ tænderskæren og syreskader.

Tryg fandt herefter, at patientens slitage skyldes grundlidelsen, som tydeligt kan ses på optagne røntgenoptagelser.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at behandlingen er udskudt, ikke har medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen for disse tænder.

Ifølge journalmaterialet og ved optagne røntgen fremgår det, at patienten lider af malokklusion (fejl/dybt bid). Dette er dog ikke en behandlingspåført skade, men svarer til patientens grundlidelse.

Tryg fandt dermed, at det er overvejende sandsynligt, at behovet for tandregulering er til stede grundet patientens grundlidelse. Derudover kan tandreguleringen gennemføres på samme betingelse nu, som var tandreguleringen foretaget tidligere under tandlægen. Det betyder, at patienten kan få foretaget tandreguleringen nu, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus, og uden at der er risiko for ringere grad af helbredelse.

Tryg fandt derfor, at der ikke er sket en skade i forhold til tænderne 8,7,1+1,4, 8,7,6,4,2,1-6,7,8 eller patientens bid.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende diagnosticering og behandling af tanden +7 hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at selv om rodbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget en ny rodbehandling af tanden +7, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter PFL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Tryg fandt videre, at den efterfølgende nødvendige behandling med plastisk opbygning og krone svarer til behandling af patientens grundlidelse, da rodbehandlede tænder skal have en kronebehandling på sigt.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført, hvorefter forholdet kan være forældet.

Tryg fandt dog, at skulle det vise sig, at tanden +7 skal trækkes ud som følge af skaden, så kan patienten anmode om genoptagelse efter reglerne.

Vedrørende tanden +6 fandt Tryg, at skaden er forårsaget den 8. januar 1988, hvor rodbehandlingen blev indledt, og at patientens anmeldelse er modtaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 31. marts 2022.

Tryg fandt derfor, at behandlingsbehovet er opstået for mere end 30 år siden. En eventuel skade er således forårsaget mere end 30 år før, patienten søgte om erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 30-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor en eventuel skade er forårsaget. Der kan ikke ses bort fra den 30-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til en eventuel skade senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 30 år efter forårsagelsestidspunktet.

Tryg fandt derfor ikke behandle sagen omkring tanden +6.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 21. februar 2023, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tanden 6+ skulle have været behandlet med en rodbehandling som følge af rodspidsbetændelse, hvis skaden ikke var sket. Der skal derfor også foretages fradrag for en rodbehandling svarende til 3.000 kr. Desuden finder nævnet, at fradraget for 2 kronebehandlinger skal forhøjes til i alt 12.000 kr.

For så vidt angår det øvrige behandlingsbehov, incl. tandregulering finder nævnet, at behandlingerne skal foretages under samme betingelser som tidligere. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.