5128/23

Beskrivelse:

Den udførte tandbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig mand, der den 9. december 2016 fik konstateret caries på tyggefladen af tanden 6+. Tanden blev derfor behandlet med en lakforsegling den 13. februar 2017 for at stoppe udviklingen af cariesangrebet. Den 5. februar 2018 blev der taget røntgen af tanden, som ikke fandtes at vise en forværring af cariesangrebet. Ifølge journalen blev der den 20. december 2018 konstateret behandlingskrævende caries i tanden, hvorfor tanden blev behandlet med en fyldning den 25. april 2019. Patienten henvendte sig igen med smerter fra tanden den 12. december 2019. Der blev derfor taget røntgen af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden, hvorefter der blev indledt rodbehandling af tanden samme dag. Efterfølgende var der afbud og reduceret klinikdrift på grund af coronanedlukning, hvorefter tanden blev rodfyldt den 10. juni 2020. Den 24. juni 2020 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Patienten var til afsluttende undersøgelse hos tandplejen den 29. oktober 2020, hvor patienten blev anbefalet en krone på tanden 6+ efter afsluttet observationsperiode. Herefter overgik patienten til en privatpraktiserende tandlæge, hvor han var til regelmæssig undersøgelse den 30. november 2021 og igen den 27. juni 2022. Patienten henvendte sig igen den 8. september 2022 på grund af smerter fra tanden 6+. Der blev konstateret en fraktur gennem tandkronen og tandens rod, og patienten blev anbefalet fjernelse af tanden. Tanden blev herefter fjernet operativt den 12. september 2022.

Patienten søger nu om erstatning for forsinket behandling, som medførte omfattende behandling og tandtab.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. februar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev konstateret et hul i tanden 6+ den 9. december 2016, og den blev behandlet med en lakforsegling den 13. februar 2017. Desuden blev der den 20. december 2018 konstateret behandlingskrævende hul i tanden 6+, og tanden blev behandlet med en fyldning den 25. april 2019.

Tryg fandt videre, at der blev indledt en rodbehandling af tanden den 12. december 2019 på grund af smerter fra tanden. Rodbehandlingen blev afsluttet den 10. juni 2020, og tanden blev behandlet med en plastfyldning den 24. juni 2020.

Tryg fandt dernæst, at et hul i en tand opstår, når bakterier fra mundhulen har ligget uforstyrret i nærkontakt med tanden i længere tid. Når bakterierne får tilført sukker, producerer de syre, som opløser tandens emalje og tandben, hvorved der dannes et hul. Det forhold, at der er hul i en tand, er derfor ikke en behandlerpåført skade. Det er derimod en behandlingsskade, hvis diagnosen af et hul stilles for sent og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af tandens grundlidelse. Når behandlingen er den samme, som ved rettidig diagnostik, er der ikke sket en skade.

Tryg fandt videre, at patienten var til den afsluttende undersøgelse den 29. oktober 2020, og der blev anbefalet en krone på tanden 6+. Den 30. november 2021 og den 27. juni 2022 var patienten til det regelmæssige tandeftersyn hos anden tandlæge, og der blev ved ingen af disse datoer noteret forhold vedrørende tanden 6+. Tanden 6+ blev fjernet den 12. september 2022 på grund af fraktur af tanden.

Tryg fandt herefter, at årsagen til, at hullet udviklede sig til en rodbehandling og senere et tab af tanden 6+ på grund af fraktur, med overvejende sandsynlighed skyldes en ugunstig udvikling af grundlidelsen på trods af relevante behandlingstiltag. Patientens grundlidelse beskriver forhold ved patienten eller tanden selv, som ikke skyldes den anmeldte behandling.

Tryg fandt derfor, at tandplejen har handlet i overensstemmelse med erfaren specialiststandard.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Det anføres dernæst, at det er i anmeldelsen noteret, at der ønskes, at der tages stilling til manglende anbefaling om kronebehandling i privat tandpleje. Der er i afgørelsen ikke taget stilling til dette, da der udelukkende er behandlet forhold hos den anmeldte tandpleje.

Såfremt patienten mener, at der er sket en skade vedrørende manglende anbefaling af kronebehandling, kan patienten indgive en ny anmeldelse med korrekt skadedato og korrekt skadevolder i sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. februar 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden 6+ mistes som følge af den udførte tandbehandling hos tandplejen. Tanden 6+ mistes derimod som følge af tandens anatomi.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.