5134/23

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der ifølge journalen har konsulteret tandlægen i periode fra 19. august 2005 og frem til 17. december 2021. I perioden er der løbende foretaget tandrensninger samt diverse behandlinger, ligesom der jævnligt er optaget sammenbidsrøntgen og røntgen. Ved konsultation den 20. januar 2011 havde patienten smerter fra tanden 7+, og der blev konstateret hævelse samt fordybede tandkødslomme på ydersiden af tanden. Den 19. marts 2014 henvendte patienten sig med smerter fra venstre side, som han mente stammede fra tanden -7. Der blev taget røntgen, som ikke umiddelbart viste, hvilken tand smerterne kom fra. Da patienten havde taget smertestillende medicin, blev det aftalt at vente til dagen efter. Der blev derfor igen taget røntgen af overkæben i venstre side den 20. marts 2014, hvorefter der blev påbegyndt rodbehandling af tanden -7 den 21. marts 2014. I den forbindelse blev det noteret, at patienten nu var helt sikker på, at smerterne kom fra tanden -7. Rodbehandlingen blev herefter afsluttet med rodfyldninger den 3. april 2014. Efterfølgende blev tanden -7 trukket ud den 15. juli 2014, og den 18. august 2013 fandtes røntgen at vise caries under kronen på tanden -6 samt opløsning af knoglen mellem tandens rødder. Der blev derfor vurderet, at tandens prognose var dårlig. Den 28. september 2015 var kronen incl. rodstifter på tanden -6 mistet, da tandens forreste rod var flækket på langs. Der blev derfor vurderet, at tanden ikke kunne bevares, og tanden blev fjernet den 30. september 2015. Ved undersøgelser den 3. august 2016, 7. december 2016 og 5. april 2017 blev det noteret, at patienten havde parodontitis, og der blev foretaget parodontalbehandling med tandrensning. Den 8. august 2017 blev det noteret, at der ikke var nogen aktiv sygdom, og den 14. december 2017 og igen den 3. maj 2018 blev det noteret, at der var tandkødsbetændelse. Patienten var herefter først til undersøgelse igen den 28. juni 2019, hvor der igen blev diagnosticeret parodontitis. Dette blev noteret igen den 8. november 2019, 6. marts 2020 og 10. juli 2020. Ifølge journalen fra den 13. november 2020 blev der efter patientens ønske udført en ”light” udgave af en tandrensning, da patienten ved sidste tandrensning havde blødt meget på grund af blodfortyndende medicin. Desuden blev der noteret normale tandkødslommer, hvilket tillige blev noteret den 24. marts 2021 og 13 august 2021, samt ved sidste undersøgelse hos tandlægen den 17. december 2021. Efter tandlægens ophør konsulterede patienten den nye klinikejer første gang den 21. januar 2022, hvor tandhalsslid på tanden 5+ blev behandlet. Ved næste konsultation den 17. juni 2022 blev patienten informeret om, at der var behov for yderligere undersøgelse og diagnostik af parodontitis. Der blev derfor foretaget en parodontalundersøgelse den 15. november 2022, hvor der blev diagnosticeret parodontitis i alvorlig grad med moderat progression. Patienten blev informeret om sygdommen samt vigtigheden af en god mundhygiejne. Desuden blev patienten informeret om, at røntgen fra 2008 viste tab af tandbærende knogle, som var forværret i 2012 og siden yderligere forværret. Patienten blev ligeledes informeret om, at røntgen fra 2013 viste caries, hvilket var årsag til tandtab i 2015. Der blev herefter opstartet parodontalbehandling den 22. november 2022 med udvidet tandrensning og tandrodsrensninger samt instruktion i hjemmetandplejen. Den 28. november 2022 blev der igen foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensninger.

Patienten søger nu om erstatning for ubehandlet parodontitis samt for udgifterne hertil. Desuden søges om kompensation for tab af tanden -6, som ikke blev behandlet i tide.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. marts 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 12. marts 2008 viser, at tanden -6 er kronebehandlet, og at journalmaterialet dokumenterer, at der var to rodstifter i tanden. Det kan ikke ud af sagens journaloplysninger ses, hvor og hvornår tanden er behandlet med krone og rodstifter.

Tryg fandt desuden, at røntgen optaget den 1. november 2013, 19 marts 2013 og 15. juli 2014 viser begyndende svind af knogle i roddelingspunket, og at der ikke er tegn på caries. Herudover viser røntgen optaget den 18. august 2015 caries på den bagerste rod samt forværring af knogletabet om den forreste rod på begge sider.

Yderligere fandt Tryg, at kronen er faldet af tanden -6 den 28. september 2015, og at røntgen optaget denne dag viser en flækket rod, som med overvejende sandsynlighed er årsag til knogletabet. Endvidere er tanden -6 fjernet den 30. september 2015.

Tryg fandt herefter, at tanden -6 er mistet som følge af rodcaries og flækket rod. Det kan dog ikke afgøres om caries i roden er opstået, fordi roden var flækket og kronen derfor mobil og utæt, eller omvendt fordi caries gjorde kronen ustabil og flækkede roden. Årsagen er imidlertid uden betydning, da Tryg fandt, at tanden -6 allerede på tidspunktet for behandling med krone og rodstifter var så svækket, at den ikke kunne tåle yderligere restaurering.

På den baggrund fandt Tryg, at tanden -6 er mistet som følge af tandens grundlidelse; svækkelse som følge af caries og følgetilstande dertil, og ikke som følge af behandlingen hos tandlægen. Der er derfor ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

For så vidt angår parodontitis fandt Tryg, at der vil være en skade i lovens forstand, hvis parodontitislidelsen diagnosticeres for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af grundlidelsen (parodontitis).

Ved vurderingen heraf fandt Tryg, at røntgen optaget den 12. marts 2008 viser et tab af tandbærende knogle generelt på 20-30%. Dette er også tilfældet på røntgenoptagelser fra 2009, 2010 og 2011. Herudover ses tab af knogle mellem rødderne på tanden 7+ på omkring 50% på røntgen optaget den 20. januar 2011. Dette svarer til parodontitis i moderat grad, bortset fra tanden 7+.

Tryg fandt herefter, at dette behandlingsforløb er foregået mere end 10 år før patientens anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og er derfor forældet.

I perioden fra 10 år før patientens anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskade-erstatning fandt Tryg, at der er registeret parodontitis i 2016, 2017, 2019 og 2020, som er behandlet med hyppige tandrensninger i normale tandkødslommer.

Tryg fandt videre, at på de seneste røntgenoptagelser fra 13. august 2021 er knogletabet ikke synligt, men de tænder, der er synlige, har angiveligt et mindre knogletab, og tanden 7+ er svækket i samme grad som i 2011. Dog kan Tryg ikke vurdere rodspidsknoglen på røntgenoptagelsen.

Tryg fandt herudover, at røntgenoptagelsen fra 13. august 2021 viser et markant tab af knogle på den bagudvendende side af roden på tanden -5. Dette knogletab er imidlertid ifølge journalmaterialet en følge af betændelse og revnet rod og ikke en følge af patientens parodontitis.

Tryg fandt dernæst, at der hos ny tandlæge ikke er optaget røntgen i 2022, samt at der den 15. november 2022 er målt tandkødslommer på over 5 mm. ved tænderne 7,4+4,5,6,7 og 7-, hvilket er behandlet med udvidet tandrensning og tandrodsrensninger. I den forbindelse fandt Tryg, at der ikke er foretaget tandrensninger i perioden fra 17. december 2021 til 15. november 2022. Der kan i denne periode være sket en forværring, som er årsag til de fordybede tandkødslommer.

På baggrund af materialet fandt Tryg, at patientens tab af tandbærende knogle fra 2008 til nu maksimalt er 10%, hvilket er udtryk for en langsom sygdomsudvikling.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende behov for parodontalbehandling med udvidet tandrensning og tandrodsrensninger svarer til den behandling, der kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen. Det forhold, at behandlingerne er udskudt, har derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af grundlidelse, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. marts 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -6 mistes som følge af grundlidelsen, caries og ikke som følge af mangelfuld behandling fra tandlægens side.

Nævnet finder videre, at det nuværende behov for behandling af parodontitis svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført. Det forhold, at behandlingen eventuelt kunne have været udført tidligere, er ikke en skade i lovens forstand. Der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.