4712/21

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand med efterfølgende nerveskade til følge. TSAN hjemviser sagen til Tryg til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 33-årig kvinde, der den 8. februar 2019 fik ordineret antibiotika på grund af gener fra tanden -8. Den 9. marts 2020 blev tanden fjernet efter anlæggelse af lokalbedøvelse. Det blev noteret, at der blev fjernet knogle ved tanden, hvorefter den blev løsnet og fjernet i et stykke. Derefter blev en slimhindeudvækst fjernet, og der blev aflukket med sting. Ved fjernelse af sting den 19. marts 2020 blev der konstateret fin heling. Patienten henvendte sig igen den 31. marts 220 på grund af nedsat følelse i venstre side af kinden og tandkødet. Ved undersøgelse den 26. maj 2020 oplyste patienten, at hun siden det operative indgreb ikke havde kunnet smile normalt, uden at smilet trængte ud til venstre. Efter henvisning blev patienten undersøgt på en Hjerne- og Nerveklinik den 9. juni 2020, hvor det blev konstateret, at der var en påvirkning af 3. gren af nervus trigeminus. Den 29. juni 2020 noterede den behandlende tandlæge, at der fortsat var føleforstyrrelser.

Patienten søger nu om erstatning som følge af heraf.

I brev af 26. marts 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede behandling med fjernelse af visdomstanden -8 den 9. marts 2020, da der var betændelse og manglende plads til ordentligt frembrud af tanden. Der blev til brug for behandlingen anlagt lokalbedøvelse.

Tryg fandt videre, at nålens passage sker uden synsmæssig kontrol, og da den præcise anatomi i vævet ikke kan forudsiges, lægges en sådan bedøvelse efter en standardmetode, som ikke er fraveget her.

Tryg fandt således, at den opståede komplikation i form af føleforstyrrelser i venstre side af underansigtet er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt herefter, at patientens skade i form af føleforstyrrelser i venstre side af underansigtet efter et kirurgisk indgreb og/eller brug af lokalbedøvelse er en sjælden komplikation (under 2%).

Tryg fandt videre, at behandlingsskaden i form af føleforstyrrelser i venstre side af underansigtet, som har medført nuværende gener i form af gener/ smerter er relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, betændelse/ vanskeligt frembrud, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til patientens grundsygdom. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. juni 2021 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 94.853,25 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at udgifter til fysioterapi og Osteopati & Akupunktur ikke kan erstattes, da der ikke er tale om behandlinger af helbredende karakter. Det vil sige, at selv om behandlingerne muligvis kan lindre patientens gener, kan de ikke helbrede generne. Derudover er fysioterapi m.v. en alternativ behandlingsform, hvilket der som udgangspunkt ikke kan ydes erstatning til. Kompensationen for de gener, man er påvirket af grundet en nerveskade, og det der eventuelt medfølger af selvvalgte behandlinger, er indeholdt i det varige mén, der tilkendes.

Tryg fandt videre, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 10% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af den neurosensoriske erklæring, at der er subjektive gener i form af en konstant helt mistet følelse i venstre side af kinden og halsen, af konstante ubehagsgener, der blandt andet føles prikkende/stikkende/ summende/hævet/varmt/brændende/koldt og som kan udløses af blandt andet kuldevarmepåvirkning og tandbørstning, og af konstante smerter, der føles murrende/dunkende/jagende/stikkende/brændende og som kan udløses af kulde-/varmepåvirkning. Det oplyses blandt andet også, at patientens udtale bliver mere utydelig sidst på dagen, at patienten er følsom overfor kulde og varme ved mad, vejr og væske, og at patienten nogle gange savler, og at der er sket en forværring, da ansigtet er blevet mere skævt, patienten har hovedpine og har fået en klump i halsen. Endelig oplyses det, at føleforstyrrelsen i meget høj grad har en negativ indvirkning på patientens livskvalitet og hverdag (10 ud af en skala op til 10), da hun blandt andet har daglige smerter, voldsom hovedpine, besværet udtale, konstant summen, manglende koncentration og mindre energi. Objektivt er der konstateret en nedsat føleevne samt en øget følsomhed svarende til venstre side af kindens hud og kindens slimhinde inkl. yderside af tandkødet ved tænderne -6 og -7. Desuden refereres der fra patientens bemærkninger til den neurosensoriske erklæring.

Tryg fandt herefter, at patienten er berettiget til 93.950 kr. i godtgørelse for varigt mén. Hertil kommer renter på 903,25 kr.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte fandt Tryg, at patienten ikke er berettiget til godtgørelse for svie og smerte for dagene efter det operative indgreb. Angående den øvrigt oplyste periode fandt Tryg, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at patienten har været sygemeldt fra sit arbejde og underlagt behandling af en vis helbredende virkning. I den forbindelse fandt Tryg, at patienten har oplyst, at hun er gået hjem for egen regning uden sygemelding, og at det ikke ud fra det foreliggende er tilstrækkeligt dokumenteret, at den oplyste sygeperiode med overvejende sandsynlighed alene skyldes behandlingsskaden, føleforstyrrelser. Dette uanset det forhold, at patienten til sagen har oplyst, at hun har haft gener af varierende karakter som følge af skaden og blandt andet har haft svært ved at koncentrere sig. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

Desuden fandt Tryg, at patienten ikke som følge af behandlingsskaden har varige erhvervshindrende gener her, har patienten ikke lidt et tab af erhvervsevne.

I brev af 7. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at patienten foreløbigt er berettiget til 29.920 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at det fremgår af sagens oplysninger at patienten var sygemeldt i dagene efter visdomstandsoperationen den 9. marts 2020, dvs. dagene 11. marts til 12. marts 2020. Denne sygeperiode kan ikke godkendes, da disse sygedage skyldes grundlidelse i form af forventelige gener efter operation.

Vedrørende perioden 29. maj 2020 til 24. november 2020 fremgår det, at patienten i denne periode har været sygemeldt i alt 72 timer fordelt på 18 dage.

Tryg fandt det ikke dokumenteret, at patienten har været sygemeldt disse sygetimer/-dage. I den forbindelse fandt Tryg, at de anførte sygetimer og -dage ikke fremgår af arbejdsgivererklæring, arbejdsgivers sygetimeoversigt, lønsedler, journal fra egen læge eller øvrige oplysninger. I øvrigt skyldes fraværsdagene 2. november og 24. november 2020 jf. arbejdsgivers sygetimeoversigt barns sygdom med henvisning til lønsedler for perioden sammenholdt med arbejdsgivererklæring.

Tryg fandt således, at de oplyste sygetimer/-dage ikke kan godkendes.

Vedrørende perioden 19. april 2021 og frem fandt Tryg ud fra sagens oplysninger, at patienten blev fuldt sygemeldt fra den 19. april 2021.

Tryg fandt herefter, at det er tilstrækkeligt sandsynligt, at patienten blev fuldt sygemeldt den 19. april 2021 på grund af gener og symptomer som følge af den anerkendte nerveskade. Desuden holdt patienten ferie i perioden 14. juli til den 25. juli 2021, og patienten genoptog efterfølgende arbejdet delvist den 26. juli 2021 med 12 timer ugentligt svarende til 3 dage á 4 timer.

Tryg fandt dernæst, at patienten er berettiget til 17.020 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

For så vidt angår svie og smerte fandt Tryg, at det er tilstrækkeligt sandsynligt, at den anerkendte skade har medført en sygeperiode fra den 19. april 2021. Patienten fik tilkendt godtgørelse for varigt mén den 18. juni 2021, hvorfor krav om godtgørelse for svie og smerte ophører pr. denne dato.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til godtgørelse for svie og smerte for 60 dage á 215 kr., i alt 12.900 kr.

Tryg fandt endvidere, at det i afgørelse af 18. juni 2021 er vurderet, at patienten var berettiget til en godtgørelse for varigt mén med en méngrad på 10%. I ankeskrivelsen er det anført, at méngraden bør være højere herunder blandt andet henset til hovedpiner, koncentrationsbesvær og psykiske gener.

Ud fra en konkret vurdering af sagens oplysninger fandt Tryg ikke grundlag for at ændre den tidligere vurdering, og Tryg vurderer således, at de samlede gener hos patienten medfører et varigt mén på 10%.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet hjemviser sagen til Tryg med henblik på en fornyet vurdering af godtgørelse for varigt mén, godtgørelse for svie og smerte og den foreløbigt tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Varigt mén

Det er Tandskadeankenævnets vurdering, at patienten som følge af den anerkendte nerveskade har udviklet en nervebetinget smerteproblematik, som ikke er indeholdt i den fastsatte méngrad. Tryg skal træffe afgørelse om, i hvilket omfang patientens

smerte¬¬problematik berettiger til yderligere godtgørelse for varigt mén.

Svie og smerte

Patienten har anført overfor Tryg og i sin anke, at hun i perioden fra december 2020 til april 2021 de facto var sygemeldt, og at det var Covid-19 og arbejdspladsens nedlukning, der var årsag til, at hun først officielt sygemeldte sig fra den 8. april 2021. Tryg skal træffe afgørelse om, hvorvidt patienten har ret til godtgørelse for svie og smerte i denne periode.

Det fremgår af Trygs afgørelse af 7. oktober 2022, at patientens ret til godtgørelse for svie og smerte ophørte den 17. juni 2021 som følge af Trygs afgørelse om godtgørelse for varigt mén af 18. juni 2021. Tryg skal træffe ny afgørelse om godtgørelse for varigt mén og derfor også vurdere, om patienten har ret til godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 18. juni 2021 og frem.

Tabt arbejdsfortjeneste

Tryg bedes foretage en ny og uddybende beregning af den tilkendte foreløbige erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den 19. april 2021 til den 8. august 2021.

Det fremgår ikke af afgørelsen af 7. oktober 2022, at Tryg har foretaget opregulering af den anvendte forventede månedsløn beregnet ud fra 2019/2020-niveau til 2021-niveau.

Den nye beregning bedes redegøre herfor.

Ved opgørelse af patientens forventede indtægt bør det tydeliggøres af hvilke beløb og med hvilken procentsats/hvilke beløb, Tryg har tillagt henholdsvis, søgne- helligdagsbetaling, feriepenge og arbejdsgiverbetalt pension.

Ved opgørelse af den faktiske indkomst har Tryg fratrukket udbetaling fra patientens arbejdsgiver inklusiv søgne- helligdagsbetaling og pension. Det bør tillige fremgå, om patienten "opsparede" feriepenge af det udbetalte og i givet fald, om de opsparede feriepenge skal fratrækkes.