5139/23

Beskrivelse:

De udførte tandbehandlinger og efterfølgende tab af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse, men med delvist ændret begrundelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der den 26. april 2011 fik rodbehandlet tanden -6. Den 31. marts 2014 var tanden -6 fraktureret, og det blev aftalt, at tanden skulle behandles med stift og plast. Tanden -6 blev derfor behandlet med en stift og plastfyldning den 24. april 2014. Den 28. januar 2016 blev tanden -6 præpareret til krone, hvorefter kronen blev cementeret på tanden den 17. februar 2016. Patienten henvendte sig den 16. december 2021 på grund af uspecifikke smerter/ gener i venstre side. Der blev taget røntgen, som viste intet abnormt, og det blev aftalt, at patienten ville prøve at finde ud af, hvor smerten kom fra. Den 10. januar 2022 henvendte patienten sig med smerter fra -7. Sølvfyldningen blev derfor fjernet, og der blev konstateret henfald af nerven samt revnedannelse med tæt kontakt til tandens nervekammer. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag og i den forbindelse blev patienten informeret om, at tanden havde en dårlig prognose. Den 27. januar 2022 havde patienten smerter ved tanden -7, og der blev åbnet til tanden samt skyllet. Ifølge journalen fra den 8. februar 2022 blev der ordineret antibiotika på infektion. Den 23. februar 2022 blev det noteret, at patienten blev anbefalet kirurgisk rodbehandling af tanden -6 samt udtrækning af tanden -7 og erstatning heraf med implantat. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der blev indledt rodbehandling af tanden -7 den 21. marts 2022. Desuden blev tanden slebet ud af occlusion. Den 7. april 2022 blev tanden -7 fjernet operativt, da der blev konstateret en gennemgående fraktur. Ved undersøgelse den 29. november 2022 havde patienten gener fra tanden -6, og patienten blev informeret om muligheden for at omgøre den kirurgiske rodbehandling. Alternativt at fjerne tanden -6 og erstatte den med implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantater samt for sine gener som følge af behandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. marts 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingerne hos tandlægen for tænderne -6 og -7.

Vedrørende tanden -6 fandt Tryg, at der ikke er tale om en skade, at tanden -6’s kirurgiske rodbehandling skal omgøres.

I den forbindelse fandt Tryg, at rodbehandlingen af tanden blev foretaget den 26. april 2011. Selv om rodbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Med det menes, at kronen på tanden kan afbores og herefter kan revisionsbehandlingen og ny krone foretages, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Det bemærkes dog, at såfremt tanden -6 mistes/ fjernes, kan der foretages en ny anmeldelse med angivelse af ny korrekt skadevolder og nyt skadestidspunkt.

Vedrørende tanden -7 fandt Tryg, at tanden med overvejende sandsynlighed mistes som følge af patientens grundlidelse, og ikke som følge af tandlægens manglende- eller generelle behandling af tanden.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalmaterialet dokumenterer en dyb dentin-revnedannelse i tanden -7, og den 7. april 2022 måtte tanden fjernes grundet frakturen i tanden.

Tryg fandt videre, at tanden i forvejen havde en sølvfyldning, og da denne blev fjernet, kunne der ses en dybdegående revnedannelse.

Tryg fandt dermed, at selve tandfjernelsen skyldes grundlidelsen og det ikke udgør en erstatningsberettiget skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. marts 2023, men med delvist ændret begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -7 mistes som følge af grundlidelsen, revnedannelse og fraktur og ikke som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme.

For så vidt angår tanden -6 fremgår det af journalen, at den oprindelige rodbehandling blev foretaget den 26. april 2011, hvilket er mere end 10 år, før din anmeldelse blev modtaget den 2. oktober 2022. Forholdet er derfor forældet, og nævnet kan ikke behandle denne del, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 2. Det er dog nævnets vurdering, at der – heller ikke hvis sagen var blevet indbragt inden den indtrådte forældelse – var sket en skade i henhold til loven.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.