5137/23

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende behov for yderligere behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der den 10. oktober 2016 fik isat et implantat i regio 6-. Ved kontrol den 11. januar 2017 blev der taget røntgen, som fandtes at vise tilfredsstillende forhold. Den 21. april 2017 blev implantatet forsynet med abutment og en krone. Desuden blev der taget kontrolrøntgen af behandlingen. Den 9. juni 2017 blev der monteret en ny krone på implantatet, og den 6. juli 2017 blev abutmentskruen skiftet, da den var løs. Patienten opsøgte tandlægen igen den 4. januar 2022, da han følte irritation ved implantatet. Kronen blev afmonteret, og der blev konstateret en revne i implantatet. I den forbindelse blev der tillige taget røntgen. Implantatet 6- blev herefter fjernet ved et kirurgisk indgreb den 22. februar 2022, og den 21. maj 2022 blev der foretaget knogleopbygning i regio 6- med egen knogle og membran. Den 15. juli 2022 blev membranen fjernet kirurgisk og et nyt implantat blev isat i regio 6- den 6. december 2022.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. april 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

Indledningsvist fandt Tryg, at den udførte implantatbehandling af 6- er en skadesudbedrende behandling af tidligere sag.

Tryg fandt herefter, at der ikke er noget, som tyder på, at implantatbehandlingen udført den 10. oktober 2016 ikke blev udført efter erfaren specialiststandard. Ligeledes er der ikke noget som tyder på, at behandlingen med abutment og krone ikke blev udført efter erfaren specialiststandard.

Tryg fandt således, at den opståede komplikation i form af behov for knogleopbygning er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt dernæst, at patientens skade i form af tab af yderligere knogle med behov for knogleopbygning efter indsættelse af implantat er en sjælden komplikation (under 2%).

Tryg fandt videre, at behandlingsskaden, som har medført nuværende gener i form af aftagende knogle er relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt dermed, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til patientens grundsygdom. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Patienten er derfor berettiget til den skadesudbedrende behandling i form af rimelige udgifter til de ekstraordinære udgifter i forbindelse med nyt implantat ved 6-.

For så vidt gældende omgørelsesudgifterne for implantatet, kan dette ikke anerkendes, da dette er blevet behandlet igennem Codan Forsikring. Såfremt patienten ønsker, at dette skal behandles, skal patienten anmode om genoptagelse af sagen hos Codan.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist finder Tandskadeankenævnet, at grundlaget for patientens ret til erstatning ikke er § 20, stk. 1, nr. 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men § 20, stk. 1, nr. 2, idet der er tale om en apparaturfejl ved implantatet.

Nævnet finder videre, at der skal tilkendes erstatning for udgifterne til knogleopbygning, nyt implantat og krone, da patienten er påført en skade under den skadesudbedrende behandling, og idet det fremgår, at patienten får dækket udgifter til implantatskrue af implantatfirmaet.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på stillingtagen til omfanget af rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling.