5140/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen for undersøgelse og behandling i perioden fra 11. oktober 2006 og frem til 2020. Ifølge journalen fra den 7. januar 2009 blev diagnosen parodontitis stillet, og der blev foretaget udvidet tandrensning samt givet instruktion. Den 22. april 2010 blev der givet instruktion med motivation og instruktion i hjemmetandpleje. Desuden blev der foretaget dybderensning af tænderne. Patienten var herefter til kontrol af parodontitis den 7. maj 2010 og den 3. august 2010. Den 20. november 2013 blev der udført en fuld klinisk undersøgelse, og den 7. juli 2014 blev der noteret pocher på 2-6 mm. Ifølge journalen fra den 7. maj 2015 blev der gennemført en måling af tandkødslommerne samt noteret blødning fra tandkødet, pocher m.m. Der blev udført tandrodsrensninger, og patienten blev informeret om lidelsen igen. Desuden blev der givet instruktion af hjemme-tandplejen. Efterfølgende blev der udført kontrol og behandling af parodontitis den 28. maj 2015, den 3. maj 2016, den 21. december 2016, den 11. juli 2017, den 9. august 2017, den 12. oktober 2017 og den 2. januar 2018. Den 20. juni 2018 blev der udført udvidet tandrensning, hvilket blev gentaget den 6. maj 2019. Ifølge journalen fra den 14. maj 2019 blev der foretaget tandrodsrensning på tænderne 6+ og +4. Ved konsultation den 2. januar 2020 blev der gennemført en fuld undersøgelse for parodontitis, og der blev behandlet med tandrodsrensninger. Behandlingen blev fortsat igen den 27. januar 2020, hvor der tillige blev ordineret antibiotika. I forbindelse med et tandlægeskift den 17. februar 2021 oplyste patienten til ny tandlæge, at hun ikke var bekendt med parodontitislidelsen, og at hun aldrig havde modtaget behandling herfor. Der blev herefter optaget bite wings.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. marts 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende diagnosticering og behandling hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalen tilvejebringer dokumentation for, at lidelsen den 7. maj 2015 blev diagnosticeret og behandlet, som man bør gøre. Resultatet af den kliniske undersøgelse, røntgen gennem årene m.v. viser, at patienten lider af parodontitis i 2015 i stadie III grad B med en generel udbredelse i tandsættet. Ligeledes blev der den 2. januar 2020 gennemført fuld klinisk undersøgelse, stillet diagnoser og indledt behandlinger mod lidelsen.

Tryg fandt videre, at det afgørende for en eventuel skade og dermed erstatning er, hvorvidt forholdet i forbindelse med diagnostik og behandling af lidelsen parodontitis i perioden 10. december 2015 og frem til den 2. januar 2020, forhold der kunne have været undgået, har ført til en mere omfattende behandling med risiko for flere komplikationer og ringere grad af mulighed for helbredelse af lidelsen parodontitis.

Tryg fandt dernæst, at det blev vurderet, at grundlidelsen i 2015 svarede til parodontitis stadie III grad B og var generelt i hele tandsættet.

Tryg fandt herefter, at sammenlignes røntgen fra 2016 med røntgen fra 2021, har tabet af knogle nogenlunde samme omfang i 2021.

Tryg fandt videre, at journalmaterialet fastslår, at der ikke er fjernet tænder med årsag i parodontitislidelsen i 2016 til 2020, og ej planlagt fremtidige fjernelse af tænder.

Tryg fandt dermed, at den nødvendige nuværende behandling indebærer tandrods-rensninger og muligvis kirurgisk behandling, hvilket svarer til samme behandling tidligere som nu. Dette kan med overvejende sandsynlighed henføres til patientens grundlidelse parodontitis stadie II (rettelig stadige III) grad B.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Skulle det vise sig, at patienten mister tænder med årsag i parodontitis, og dette kan henføres til manglende diagnostik og behandling i perioden fra 2015 til 2020, kan der anmodes om genoptagelse af sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 22. marts 2023, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandling og diagnostik af parodontitis ikke har været udført bedst muligt frem til 2015, idet der ikke ses at være foretaget en systematiske registrering af parodontitis og relevant behandling heraf. Det findes overvejende sandsynligt, at hvis der før 2015 var foretaget relevant behandling efter gældende parodontitis retningslinjer og denne behandling var fortsat derefter, havde der ikke efterfølgende været behov for kirurgisk behandling af parodontitis. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til kirurgisk behandling.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse.