Skip to content

5141/23

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der ifølge journalen var til undersøgelser og tandrensninger med 10-12 måneders intervaller i perioden fra 22. august 2005 til 2018. Herefter var patienten til undersøgelse og behandling hvert halve år. Ved undersøgelse den 3. maj 2010 blev tanden -7 behandlet med en plastfyldning, og den 22. november 2011 blev det noteret, at tanden skulle observeres for caries. Den 10. april 2015 blev der taget røntgen af tanden +6, som herefter blev behandlet med en fyldning. Ifølge journalen fra den 2. maj 2016 var tanden +6 knækket, hvorfor den igen blev behandlet med en fyldning. Ved undersøgelse den 17. april 2018 blev der konstateret caries i tanden -7, og den 8. maj 2018 blev tanden behandlet med en fyldning i den bagudvendende flade og tyggefladen. Desuden blev det noteret, at caries placeret på det ydre bagudvendende hjørne under tandkødsniveau på tanden -6 (formentlig tanden -7) var kompliceret og kunne give problemer. Tanden +6 blev igen behandlet med en plastfyldning den 29. maj 2018, hvor der tillige blev optaget røntgen. Ved undersøgelse den 17. december 2018 blev det noteret, at patienten brugte en del citron i sit drikkevand. Patienten blev herefter anbefalet at reducere eller ophøre med dette. Den 20. oktober 2020 var der gener fra tanden -7. Der blev derfor taget røntgen, hvorefter det blev vurderet, at tandens nerve var betændt på grund af en dyb fyldning. Det blev derfor aftalt, at tanden -7 skulle fjernes på grund af stor destruktion af tanden. Patienten var til sidste undersøgelse hos tandlægen den 15. juli 2021. Herefter konsulterede patienten klinikkens nye ejer den 23. september 2022, hvor der blev konstateret behandlingskrævende caries i tanden +6 samt rodspidsbetændelse ved tanden -7. Den 18. oktober 2022 blev der taget røntgen samt konstateret dyb caries og rodspidsbetændelse på tanden +6. Tanden +6 blev derfor renboret og behandlet med en plastfyldning den 9. november 2022, hvor patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Den 23. november 2022 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden -7, og den 7. december 2022 blev rodbehandlingen afsluttet med rodfyldning af de to rodkanaler i den forreste rod. I den forbindelse blev der taget røntgen. Efterfølgende blev den bageste rod på tanden -7 fradelt og fjernet den 15. december 2022. Der blev taget røntgen og planlagt montering af en dobbelt krone på roden af tanden -7 og tanden -8. Den 31. januar 2023 blev tanden +6 præpareret til krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger, som kunne være undgået.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. juni 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for rodbehandling og fradeling af den bagerste rod på tanden -7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 25. maj 2007 viser, at tanden -7 er behandlet med en amalgamfyldning. Desuden er tanden -7 behandlet med plastfyldning den 3. maj 2010, og røntgen optaget den 22. november 2011 viser behandlingskrævende caries i den bagudvendende flade. Dette blev ikke diagnosticeret og behandlet og heller ikke senere ved undersøgelsen den 19. april 2013. Endvidere var tanden på det tidspunkt restaureret i en grad, så der var behov for kronebehandling.

Tryg fandt herudover, at caries i tanden -7 først blev behandlet den 8. maj 2018, og at røntgen fra denne dag viser, at det er tvivlsomt, om tanden kan bevares. Yderligere er tanden -7 rodbehandlet og hemisektioneret hos patientens nye tandlæge i november og december 2022.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist ville havde diagnosticeret og behandlet caries i tanden -7 fra den 22. november 2011 og senest den 19. april 2013 ved renboring og kronebehandling. Herved havde behovet for rodbehandling og hemisektion af tanden -7 med overvejende sandsynlighed været undgået

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Vedrørende kronebehandling af tænderne +6, -7 og -8 fandt Tryg derimod, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgen optaget den 25. maj 2007 viser, at patientens tænder på det tidspunkt er svækket af caries og fyldningsbehandlinger i en grad, så der allerede på det tidspunkt er behov for kronebehandling af tænderne +6, -7 og -8. Endvidere havde tanden +6 allerede i 2007 en restaureringsgrad på 60%, og denne svækkelse er forøget, da tanden knækker i 2016. Desuden har ny tandlæge diagnosticeret dyb caries i tanden +6 den 18. oktober 2022, og der er efterfølgende påbegyndt kronebehandling af tanden.

Tryg fandt videre, at det er muligt, at caries i tanden kan være overset af tandlægen den 15. juli 2021, men udviklingen af caries kan også være forværret i den periode på 14 måneder, der gik inden patienten konsulterede klinikkens nye ejer. Uanset om tandlægen kunne have diagnosticeret caries eller ikke, var behovet for kronebehandling af tanden langt tidligere og senest i 2016, hvor tanden knækkede.

For tænderne -7 og -8 fandt Tryg, at der var behov for kronebehandling af tænderne i behandlingsperioden hos tandlægen, og at patientens nye tandlæge har planlagt at montere dobbeltkrone på tænderne.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende behov for kronebehandling af tænderne +6, -7 og -8 svarer til den behandling, der kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen. Det forhold, at behandlingerne er udskudt, har derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 7. juni 2023, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at røntgenbillede fra oktober 2020 viser, at der er caries i tanden +6, som strækker sig halvvejs ned gennem kronen. Bedst mulig behandling havde været, at cariesangrebet var blevet diagnosticeret på daværende tidspunkt og behandlet med en plastfyldning. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden +6 senere fik behov for rodbehandling og krone. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne hertil.

 

Nævnet finder videre, at røntgenbilleder fra 2014 og 2017 viser caries i tanden -7 (rettelig tanden -6), som ikke blev diagnosticeret og behandlet med en fyldning på daværende tidspunkt. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tabet af tanden -7 er en følge af mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden.

 

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på en fornyet vurdering af erstatningens størrelse.