Skip to content

5155/23

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Sinusperforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand med gennembrydning til bihulen til følge. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN hjemviste sagen til fornyet behandling.

Operativ fjernelse af tand med gennembrydning til bihulen til følge. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der den 22. marts 2017 henvendte sig til tandlægen på grund af gener i tanden +6 igennem ca. 2 uger. Der blev derfor taget røntgen af tanden samt noteret, at der klinisk sås tandkødsbetændelse ved tanden. Den 14. august 2018 henvendte patienten sig med gener i området ved tænderne +5,6,7. Ifølge journalen havde patienten været under behandling for bihulebetændelse op til flere gange. Der blev taget røntgen af området, som fandtes at vise normale forhold. Der blev herefter indledt rodbehandlingen af tanden +6, og i den forbindelse blev det konstateret, at tandens nerve var død. Tanden +6 blev herefter rodfyldt den 14. september 2018, hvorefter tanden blev aflukket med en plastfyldning. Der blev desuden taget røntgen, som fandtes at vise tæt kontakt til kæbehulen. Patienten blev derfor anbefalet kontrol hos en øre-, næse- og halslæge. Ved undersøgelser hos tandlægen den 21. september 2018, den 3. juli 2019 og den 3. januar 2020 blev der ikke noteret forhold ved tanden +6. Ifølge journalen kontaktede patienten tandlægen telefonisk den 9. december 2020 og oplyste, at hun som følge af betændelse var blevet undersøgt af egen læge samt sygehus. Der var blevet taget røntgen, som fandtes at vise betændelse og det var blev vurderet, at det ikke stammede fra bihulerne. Patienten var derfor blevet anbefalet kontrol hos tandlægen. Den 14. december 2020 blev der taget røntgen af tanden +6, hvorefter den blev fjernet på grund af kronisk rodspidsbetændelse ved tanden. I den forbindelse blev det noteret, at der var sket en gennembrydning til bihulen, hvor der blev udtømt betændelse fra. Hullet blev herefter efterladt åbent for ”selvrensning”. Ved kontrol efter fjernelse af tanden 6+ den 16. december 2020 blev det noteret, at der ikke var tegn på betændelse. Desuden sås der ikke længere en åbning til bihulen. Patienten henvendte sig igen den 28. december 2020 med symptomer fra bihulen. Det blev noteret, at der var en fistel samt betændelse ved svagt tryk på bihulen. Patienten blev derfor opfordret til at skylle bihulen med saltbandsopløsning derhjemme. Den 4. januar 2021 blev det noteret, at det var nødvendigt at anvende næsespray dagligt. Ved kontrol den 11. januar 2021 blev det noteret, at der var en fistel ved regio +6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise tab af tandbærende knogle mod bihulen i regio +6. Der blev derfor ordineret antibiotika, og det blev aftalt, at der skulle foretages en operation, mens patienten var på antibiotika. Patienten henvendte sig igen den 19. januar 2021, da hun oplevede problemer fra regio +6. Der blev igen konstateret en fistel med betændelse, og der blev igen ordineret penicillin. Desuden blev gennembrydningen til bihulen aflukket. Den 25. januar 2021 blev der åbnet op til bihulen, hvorefter der blev fjernet fistel samt en del slim fra bihulen. Ifølge journalen fra den 1. februar 2021 havde patienten en del smerter samt smag af betændelse igen. Det blev konstateret, at stingene i regio +6 havde løsnet sig, og der blev ordineret smertestillende. Ved undersøgelse den 9. februar 2021 blev stingene i regio +6 fjernet. Det blev noteret, at der ikke sås betændelse ved området, og en pusteprøve viste, at området virkede tæt. Patienten kontaktede igen tandlægen telefonisk den 10. februar 2021, da hun var tilstoppet i næsen og havde feber. Der blev derfor ordineret antibiotika igen. Den 20. oktober 2021 kontaktede patienten tandlægen da hun oplevede, at der var betændelse, der løb fra næsen og slimhinden. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte egen læge. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge den 21. april 2022, hvor det blev noteret, at patienten havde oplyst om problemer med bihulen i venstre side i overkæben siden 2017.

Patienten søger nu om erstatning for, at hun er blevet kronisk syg, herunder for udgifterne til medicin samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. maj 2023 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 2.725 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at regning på 3.047,69 kr. vedrører statusundersøgelse, tandrensning, operativt indgreb +6, bite wings ifm. statusundersøgelse og lokalbedøvelse +6.

Tryg fandt herefter, at regningen kan godkendes delvist, da beløbet på 597,69 kr. for statusundersøgelse, tandrensning og bite wings ifm. statusundersøgelse ikke kan godkendes. Årsagen er, at det ikke er en del af den skadesudbedrende behandling af tanden +6, men almindelig vedligeholdende tandpleje. Der godkendes herefter 2.450 kr.

Sygeforsikringen ”danmark” dækker forud for TandErstatningen. Tilskud derfor skal derfor trækkes fra erstatningen, da patienten ellers bliver overkompenseret. Patienten har oplyst, at hun er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, og der fratrækkes derfor 737 kr., hvilket svarer til det tilskud, patienten modtager for den del af regningen, som er godkendt. Erstatningen udgør herefter 1.713 kr. Efter opregulering udgør erstatningen 1.790 kr.

Tryg fandt videre, at de i afgørelsen af 31. januar 2023 vurderede, at patienten er berettiget til erstatning for medicinudgifter fra skaden sker og indtil den 29. oktober 2021, hvor skaden er blevet udbedret.

På den baggrund fandt Tryg, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning for sine medicinudgifter, da behovet for medicinen med overvejende sandsynlighed skyldes patientens grundlidelse og ikke den anerkendte skade, herunder gennembrydningen, som er blevet aflukket.

Tryg fandt endvidere, at det er oplyst, at patienten ikke har været sygemeldt som følge af skaden og derfor ikke er blevet trukket i løn.

Tryg fandt dermed, at patienten ikke har lidt et tab af indtægt som følge af den anerkendte skade.

Tryg fandt dernæst, at da patienten ikke som følge af behandlingsskaden har været sygemeldt fra sit arbejde eller har varige gener heraf, har patienten ikke lidt et tab af erhvervsevne.

I den forbindelse fremgår det af skrivelsen fra patientens arbejdsgiver, at patienten de seneste par år har været plaget af smerter som følge af tandbehandlingen. Patientens arbejdsgiver har oplyst, at patienten er bekymret for, om hun kan komme ud til et pædagogisk job, når hun har pådraget sig en kronisk tilstand, som i et ordinært job vil medføre en del sygemeldinger.

Tryg fandt herefter, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den nu lukkede åbning til kæbehulen ved området for tanden +6 skulle medføre en kronisk betændelse i pandehulen, som kan påvirke patienten i sit arbejde som fuldtidsplejefamilie.

Tryg fandt dermed, at patienten ikke har et erhvervsevnetab som på nuværende tidspunkt overstiger 15%. Skulle dette ændre sig, og patienten mener, at det har sin årsag i den anerkendte behandlingsskade, har patienten mulighed inden for loven at anmode om genoptagelse af sagen.

Tryg fandt desuden, at patienten oplyser i sin skrivelse af 13. marts 2023, at hun efter udtrækning af tanden med gennembrydning til kæbehulen har haft daglige gener, hvor hun flere gange dagligt og ofte om natten har måtte skylle med saltvandsopløsning samt bruge næsespray. Patienten oplyser også, at patientens livskvalitet er blevet betydeligt forringet, da den konstante trykken ved kæberne samt forhøjede infektionstal gør hende træt og uoplagt. Det fremgår af sagens oplysninger, at patienten ikke har været sygemeldt som følge af behandlingsskaden.

Tryg fandt videre, at lægejournalen dokumenterer, at patienten har haft gener i form af gentagne bihulebetændelser i 2018, herunder før behandlingsskaden opstod. I henhold til det fremsendte journalmateriale er åbningen til kæbehulen aflukket operativt den 9. februar 2021.

Tryg fandt endvidere, at det ikke fremgår af det foreliggende journalmateriale, hvorvidt patienten har gennemgået en egentlig behandling som følge af behandlingsskaden, udover at gennembrydningen til kæbehulen er blevet aflukket den 9. februar 2021. Notatet fra øre-, næse- og halsafdelingen af den 29. april 2022 dokumenterer, at patienten også har haft bihulebetændelse af den højre side af kæben.

Tryg fandt herefter, at den nu lukkede gennembrydning til kæbehulen ved området for tanden +6 ikke med overvejende sandsynlighed kan medføre en kronisk betændelse i pandehulen.

Tryg fandt derimod, at patientens gener med overvejende sandsynlighed har årsag i patientens grundlidelse.

Tryg fandt endvidere, at patienten trods smerter og gener som følge af gennembrydningen til kæbehulen ikke kan betragtes som syg i erstatningsmæssig forstand, og patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

På den baggrund fandt Tryg, at patienten ikke opfylder kravene i henhold til loven for godtgørelse for svie og smerte, hvorfor der ikke vil ske udbetaling herfor.

Tryg fandt dernæst, at det fremgår af patientens anmeldelse, at hun ikke som følge har behandlingsskaden har varige gener. Desuden har patienten ikke ifølge sagens akter varige gener efter behandlingsskaden, som modsvarer et varigt mén på 5% eller derover.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i Tryg, idet sagen ikke ses at være belyst i et fyldestgørende omfang.

 

Nævnet finder således, at der bør indhentes en vurdering af patienten fra en Øre-, Næse- og Halslæge med henblik på vurdering af, om der eventuelt er varige gener som følge af den anerkendte skade.

 

For så vidt angår vurderingen af, om der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte finder nævnet, at Tryg skal indhente yderligere dokumentation i form af eventuelle sygemeldinger i forbindelse med de udførte operationer samt for andre sygemeldinger, som kan relateres til den anerkendte skade. Eventuelt suppleret med andre former for dokumentation, som kan belyse patientens gener under forløbet.