5163/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af periimplantatitis. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der ved almindeligt tandeftersyn den 22. januar 2019 fik konstateret fordybede tandkødslommer ved implantatet regio 6+. Der blev taget røntgen samt foretaget en rensning omkring implantatet. I øvrigt blev det noteret, at implantatet var isat af anden tandlæge i 2011-2012. Den 7. september 2021 blev der diagnosticeret periimplantatis ved implantatet regio 6+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise 25% restknogle. Patienten blev anbefalet fjernelse af implantatet og erstatte det med et nyt implantat eller en bro. Patienten blev herefter henvist til en kirurg for en vurdering af den videre behandling. Den 21. september 2021 henvendte patienten sig til en anden tandlæge for en second opinion. Det blev konstateret, at tandkødet omkring implantatet 6+ var løst, og der var fordybede tandkødslommer på op til ti millimeter. Desuden blev der taget røntgen, og patienten blev anbefalet fjernelse af implantatet. Den 25. oktober 2021 var patienten til vurdering hos en kæbekirurg, hvor der blev optaget CBCT-scanning samt panoramarøntgen. På den baggrund blev det vurderet, at implantatet 6+ ikke var bevaringsværdig, og der blev konstateret tab af tandbærende knogle på nabotænderne. Implantatet blev herefter fjernet operativt samme dag. Operationstrådene blev fjernet den 5. november 2021. Ved undersøgelse den 27. januar 2022 hos anden tandlæge oplyste patienten, at hun oplevede kløe i regio 6+. Klinisk blev der konstateret et ”smalt hul” på 8-10 millimeter med en udførselsgang. Der blev taget røntgen med en gummipind, og det blev aftalt at se tiden an. Ifølge journalen fra kæbekirurgen oplevede patienten den 3. februar 2022 gener ved tanden 7+ i form af kløen. Der blev konstateret en dyb tandkødslomme, og CBCT-scanning viste tab af den tandbærende knogle. Patienten blev informeret om, at det var for tidligt at vurdere, om tanden 7+ havde taget uoprettelig skade. Der blev derfor aftalt en ny kontroltid. Ved kontrol den 18. november 2022 var der fortsat fordybet tandkødskommer ved tanden 7+, og CBCT-scanning fandtes at vise stort tab af den tandbærende knogle. Det blev herefter frarådet at isætte et implantat i regio 6+ grundet fæstetabet på tanden 7+.

Patienten søger nu om erstatning for de oprindelige udgifter til implantat i regio 6+, fjernelse af implantat samt for to nye implantater.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. maj 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af implantat 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt således, at implantatet 6+ kunne være blevet bevaret, hvis periimplantitis var blevet diagnosticeret og behandlet korrekt den 22. januar 2019. I den forbindelse fandt Tryg, at patienten fulgte regelmæssige eftersyn hos tandlægen i perioden 21. april 2009 til 7. september 2021. Notater vedrørende implantatet 6+ blev først beskrevet 22. januar 2019.

Tryg fandt videre, at røntgen den 22. januar 2019 viste implantatet 6+ med et knogletab på ca. 30% af implantatskruens længde. Nabotanden bagved, tanden 7+, fremstod på samme røntgen med knogletab. Det er ikke muligt at vurdere det præcise tab af den tandbærende knogle omkring 7+, da tandens rodspids ikke er synlig på røntgen.

Tryg fandt dernæst ud fra røntgen den 7. september 2021, at knogletabet omkring 6+ var forværret til ca. 75% af implantatskruens længde. Knogletabet på den fremadvendende rodoverflade på tanden 7+ var på ca. 40% af rodens længde. Efter fjernelse af implantatet viste et panoramarøntgen den 18. november 2022, at der var knogletab på 40-50% af rodens længde på 7+.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist den 22. januar 2019 ville have optaget en fyldestgørende undersøgelse af implantatet. Dette havde omfattet en præcis afmåling af tandkødets niveau, dybden af tandkødslommer herunder registrering af eventuel forekomst af belægninger, blødning og pus. Herved havde man kunne igangsætte den korrekte behandling og føre løbende kontroller hver 3. måned, hvorved implantatet med overvejende sandsynlighed kunne være bevaret, og der var ikke sket yderligere knogletab på nabotanden 7+.

Særligt vedrørende tanden 7+ fandt Tryg, at der i forbindelse med udbedring af skaden for 6+ (knoglebygning og nyt implantat 6+) vil kunne genskabes mere knoglefæste for tanden 7+. Skulle dette ikke være tilfældet, og tanden senere mistes som følge af skaden, kan sagen genoptages med fornyet vurdering. Patienten kan inden for en periode på 10 år fra anerkendelsesdatoen 12. maj 2023 anmode om at få sagen genoptaget jf. KEL § 60b. Patienten skal dog anmelde en eventuel forværring/senskade senest 3 år, efter patienten har fået kendskab hertil.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af rimelige udgifter til fjernelse og erstatning af implantat 6+.

I brev af 15. juni 2023 traf Tryg afgørelse om, at patienten foreløbigt er berettiget til 3.025 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at den modtagne regning på 6.000 kr. vedrører fjernelse af implantat, lukning af hul til sinus, CBCT-scanning samt blodmembran.

Tryg fandt herefter, at udgifterne til behandlingen er en følge af den anerkendte behandlingsskade, hvorfor udgifterne godkendes. Sygeforsikringen ”danmark” dækker dog forud for Tanderstatningen. Tilskud derfra skal derfor trækkes fra erstatningen, da patienten ellers bliver overkompenseret. Patienten har oplyst, at hun er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, og der fratrækkes derfor 3.100 kr. Erstatningen udgør herefter 2.900 kr. Efter opregulering udbetales der i alt 3.025 kr.

Tryg fastholdte dog vurderingen af, at der som følge af skaden på 6+ alene kan gives erstatning til fjernelse af implantat 6+ og indsættelse af nyt regio 6+, herunder knogleopbygning og sinusløft. Knogleopbygningen vil indebære, at knoglen på 7+ bliver opbygget mesialt (fremadvendende flade) ind mod regio 6+, og dermed har skaden ikke haft konsekvens for tanden 7+.

Tryg fandt dermed, at eventuelt tab af tanden 7+ med overvejende sandsynlighed vil have årsag i grundlidelse i form af tab af knogle på tandens bagside grundet forhold ved nabotanden 8+. Dette er uden sammenhæng med skaden på 6+, og der kan derfor ikke ydes erstatning for eventuelt tab af tanden 7+.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 12. maj 2023, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra januar 2019 dokumenterer så omfattende tab af implantatbærende knogle ved 6+, at der allerede på dette tidspunkt var indikation for at udføre kirurgisk implantatbehandling med knogleopbygning og membran. Der skal derfor foretages fradrag for knogleopbygning og membran, idet der alene kan tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af skaden og ikke for udgifter, som du under alle omstændigheder skulle have afholdt.

Nævnet finder videre, at røntgenbillede af den 22. januar 2019 viser omfattende knogletab på den bagud vendende (distale) flade 7+, som skyldes tilstedeværelsen af en dybt lejret visdomstand. Prognosen for 7+ var derfor allerede i 2019 så dårlig, at 7+ burde have været fjernet på dette tidspunkt. Tanden 7+ mistes således som følge af grundlidelse og ikke den anerkendte skade.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på stillingtagen til fradrages størrelse.