5166/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der ifølge journalen har konsulteret tandlægen i perioden fra 11. maj 2005 til 7. december 2021. Den 9. oktober 2006 blev det noteret, at der var en del fordybede tandkødslommer på op til 5 mm. Efterfølgende blev der den 14. maj 2012 noteret parodontitis i underkæben, hvorfor patienten fik en tid til behandling heraf. Der blev derfor foretaget almindelig parodontalbehandling den 26. juni 2012, og den 24. januar 2013 blev der foretaget udvidet tandrensning. Den 23. juli 2013 blev der igen foretaget udvidet tandrensning, hvor der tillige blev noteret pæn mundhygiejne og ingen forandringer siden sidst. Den 21. januar 2014 blev patienten instrueret i brug af mellemrumstandbørster, og der blev igen foretaget udvidet tandrensning. Ifølge journalen blev der igen foretaget udvidede tandrensninger den 12. august 2014 og den 17. februar 2015, hvor der tillige blev noteret pæn mundhygiejne. Ved undersøgelse den 27. august 2015 blev der foretaget almindelig tandrensning, og den 29. februar 2016 blev der registreret plak på tænderne samt foretaget udvidet tandrensning. Den 1. marts 2016 blev der foretaget udvidet tandrensning samt tandrodsrensning af tænderne 2,1-1,2. Ifølge journalen fra den 6. oktober 2016 fik patienten påvist, at mundhygiejnen var for dårlig, og der blev givet instruktion i brug af mellemrumstandbørster. Desuden blev der noteret tandkødsbetændelse og parodontitis, hvorefter der blev udført udvidet tandrensning. Tænderne -1,2 blev igen behandlet med tandrodsrensning den 20. oktober 2016. Den 18. maj 2017 blev der igen registreret plak på tænderne, og der blev behandlet med en udvidet tandrensning. Der blev efterfølgende foretaget en grafisk registrering af fordybede tandkødslommer i underkæben den 19. maj 2017. Den 20. november 2017 blev der igen registreret plak, hvilket patienten fik påvist. Der blev derfor givet instruktion i tandbørstning samt brug af tandtråd. Desuden blev der udført udvidet tandrensning. Patienten henvendte sig den 21. marts 2018 med en tandbyld ved tanden -5. Der blev derfor udført en tandrodsrensning af tanden, og dagen efter blev der ordineret antibiotika. Efterfølgende blev der udført udvidede tandrensninger den 31. maj 2018, den 18. december 2018, den 9. august 2019, den 18. februar 2020 og den 16. december 2020. Desuden blev der registreret plak på tænderne den 18. december 2018 og den 18. februar 2020. Ved undersøgelsen den 16. december 2020 blev der tillige registreret fordybede tandkødslommer med inflammation. Ved sidste undersøgelse hos tandlægen den 7. december 2021 blev der igen foretaget udvidet tandrensning og registreret fordybede tandkødslommer med inflammation. Efter tandlægens ophør konsulterede patienten klinikkens nye ejer den 9. november 2022, hvor der blev konstateret dårlig mundhygiejne. Desuden oplyste patienten, at der var blødning fra tandkødet samt et par løse tænder. Der blev taget røntgen, og det blev vurderet, at der var nødvendigt med en nærmere udredning af patientens parodontitis. Der blev derfor foretaget en parodontalundersøgelse den 10. november 2022, hvor det blev vurderet, at patienten havde parodontitis i alvorlig grad med moderat progression. Patienten blev informeret om baggrunden for, at parodontitis opstår og udvikler sig samt nødvendigheden af behandling og egen indsats i forhold til forbedret mundhygiejne. Yderligere blev patienten informeret om, at der var udtalt knogletab, og at prognosen ved behandling og tilstrækkelig mundhygiejne var middel, bortset fra tænderne +3 og 3,2,1-1,2, som havde en dårlig prognose. Den 19. december 2022 blev der taget røntgen og registreret et plakindeks på ca. 60% samt udtalt knogletab, særligt ved fortænderne i underkæben. Patienten blev instrueret i forebyggende mundhygiejne, og der blev foretaget tandrodsrensning af tænderne 7,6,4,3,2,1-. Efterfølgende blev der foretaget tandrodsrensning af tænderne 7,6,4+3 den 3. januar 2023, og den 4. januar 2023 blev patienten anbefalet at få limet fortænderne i underkæben sammen for at skabe stabilitet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger som følge af ubehandlet parodontitis, herunder tab af tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. juni 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist gøres der opmærksom på, at parodontitis er en lidelse, som har en kompliceret årsag og udvikling. Tilstedeværelse af bakterier på tandfladen, familiær forekomst, almensygdomme, medicinindtagelse og flere andre faktorer er alle medvirkende årsager til udvikling af parodontitis. Det betyder, at det forhold, at en eller flere tænder angribes af parodontitis, ikke er en behandlingspåført skade, men derimod en grundlidelse. Parodontitis udgør således ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Det vil derimod være en skade i lovens forstand, hvis parodontitislidelsen diagnosticeres for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af grundlidelsen (parodontitis).

Tryg fandt videre, at bedst mulig behandling indebærer motivation til optimal mundhygiejne og instruktion heri, tandrodsrensning af tænder med sygdom i fordybede tandkødslommer og kontrol heraf. Disse tiltag er udført hos tandlægen. Uanset gennemførelse af bedst mulig behandling vil behandlingen imidlertid ikke lykkes uden optimal mundhygiejne, hvor tænderne er fri for plak.

Tryg fandt herefter, at der i behandlingsperioden fra 2016 og frem er konstateret dårlig mundhygiejne, og at patienten har fået instruktion i forbedret mundhygiejne.

Tryg fandt desuden, at undersøgelse af parodontitislidelsen omfatter registrering af tandkødsniveauet, måling af tandkødslommer, blødning ved undersøgelse, måling af mængden af belægninger på tænderne (plakindex) og tændernes løsningsgrad.

Tryg fandt herefter, at i patientens tilfælde er der udført måling af tandkødskommer, registrering af niveau for tandkødets placering og hvorvidt nogle af tænderne er løse i 2016 og 2017. Registreringen viser, at der er sket en udvikling fra 1. marts 2016 til 19. maj 2017, hvorefter der ikke sker ændringer frem til 7. december 2021, bortset fra tænderne -2 og -5. Yderligere er der hos patientens nye tandlæge konstateret parodontitis i alvorlig grad med moderat progression den 10. november 2022.

Tryg fandt endvidere, at der siden 2012 har været parodontitis ved fortænderne i underkæben, og at røntgen fra 19. december 2022 ved sammenligning med røntgen fra 2012 viser et stabilt knogletab i denne periode.

Tryg fandt desuden, at sammenbidsrøntgen viser knogleniveauet om kindtænderne. Ved sammenligning af røntgenoptagelserne fra 17. februar 2015, 7. december 2021 og 9. november 2022 ses et stort set identisk knogleniveau.

Tryg fandt herefter samlet set, at patientens parodontitislidelse har været stabil i perioden fra 10 år før modtagelsen af patientens anmeldelse og til den sidste undersøgelse hos tandlægen den 7. december 2021.

Tryg fandt dermed, at den begrænsede progression, der har fundet sted, skyldes grundlidelsen i sig selv, snarere end behandlingen hos tandlægen eller manglen herpå.

Tryg fandt således, at der ikke er sket en behandlingsskade hos tandlægen, og patienten har derfor ikke ret til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 6. juni 2023, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at hvis der var udført rettidig diagnostik og behandling af parodontitis i 2013 ved almindelig non-kirurgisk parodontal behandling, ville det nuværende omfattende behov for behandling været undgået. Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis er således årsagen til, at der nu er behov for kirurgisk parodontalbehandling, tandfjernelse og erstatning med proteser.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.