5153/23

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende tab af nabotand til følge. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig kvinde, der den 23. oktober 2021 fik fjernet tanden 1-. Der blev herefter foretaget en lokal knogleopbygning, som blev afdækket med et frit bindevævstransplantat fra ganen. Desuden blev der taget røntgen. Den 14. februar 2022 blev der isat et implantat i regio 1-, efter at der var foretaget en ny lokal knogle-opbygning med røntgenkontrol. I den forbindelse blev det noteret, at der var tæt kontakt mellem implantat regio 1- og nabotanden 2-. Den 4. juni 2022 blev der foretaget en abutmentoperation, hvor toppen af implantatet blev blottet og forsynet med et helings-abutment tæt på tandkødet. Der blev ligeledes foretaget en CBCT-scanning samt noteret, at der var sket en boreskade på tanden 2- i forbindelse med isættelse af implantatet i regio 1-. Desuden blev det noteret, at selve implantatbehandlingen skulle laves om, og den 2. august 2022 blev implantatet i regio 1- fjernet. Den 9. november 2022 blev der igen foretaget en CBCT-scanning som kontrol, og der blev beskrevet begyndende knogleindvækst svarende til det fjernede implantat.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt for udgifterne til ny behandling. Desuden søges om godtgørelse for generne som følge af den udførte behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. april 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade på tanden 2- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at optaget røntgen dateret til den 14. februar 2022 dokumenterer en tæt kontakt mellem selve implantat 1- og nabotanden 2-. Implantatet blev indsat med en skæv retning i forhold til nabotandens rodakser. Derudover dokumenterer den optagne CBCT-beskrivelse også boreskaden ved 2-.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist ville havde foretaget udboringen til implantatlejet med en mere skånsom respekt for områdets anatomiske forhold den 14. februar 2022. Implantatet var indsat mere ”lige” og ”korrekt” mellem tænderne 2- og 1- (? -1). Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at boreskaden på tanden 2- var sket. Hvorvidt der er behov for behandling, er dog ikke sikkert på nuværende tidspunkt.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt dernæst, at patienten ikke er påført en skade som følge af implantatbehandlingen for 1- hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om implantat- og knogleopbygnings-behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få omgjort disse behandlinger korrekt, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Med omgørelse menes det, at implantatet ved 1- kan fjernes og knogleopbygning ved 1- foretages igen. Efter heling kan et nyt implantat indsættes korrekt ved 1-.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. april 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at selve behandlingen med knogleopbygning og implantat i regio 1- kan laves om under samme forudsætninger som tidligere. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuel bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne hertil. Det er nævnets vurdering, at der også inden den tidligere behandling var behov for knogleopbygning.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling skal nævnet henvise patienten til at gøre sit krav gældende overfor den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen jf. Trygs afgørelse.

Nævnet finder videre, at der er sket en boreskade på tanden 2-, men der er på nuværende tidspunkt ikke behov for behandling.

I den forbindelse bemærkes det, at der løber en 10-årig forældelsesfrist fra nævnets afgørelse og en 3-årig forældelsesfrist fra patienten vidste eller burde vide, at tanden 2- krævede behandling jf. lovens § 60b.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i forhold til tanden 2- efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.