5170/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af periimplantitis. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 47-årig mand, der ved undersøgelse den 13. april 2015 fik konstateret behandlingskrævende tandkødslommer ved implantaterne 2+ og 1+. I den forbindelse blev der taget røntgen til diagnostik, og det blev noteret, at patienten havde diabetes. Den 24. april 2015 blev der foretaget tandrodsrensning ved implantaterne samt ilagt desinficerende gel i tandkødslommerne. Desuden blev patienten instrueret i renhold med tandtråd og mellemrumsbørster. Der blev igen foretaget rensning ved implantaterne den 7. maj 2015. Ifølge journalen fra den 4. juni 2015 var der rødme og pus fra implantatet 1+, og der blev foretaget tandrodsrensning ved implantatet 1+ samt givet antibiotika. Desuden blev der taget foto/røntgen. Ved kontrol den 12. juni 2015 blev der noteret forbedring af forholdene, og der blev igen taget foto/røntgen. Den 23. september 2015 blev der udført tandrensning. Ved undersøgelse den 2. juni 2016 blev der noteret forandringer i overkæbefronten, og den 21. november 2017 blev der noteret ingen patologiske pocher. Efterfølgende var patienten først til undersøgelse igen den 1. april 2019, hvor røntgen viste ingen tegn på sygdom. Ved undersøgelse den 3. juli 2019 blev der taget røntgen af implantaterne 2,1+, da patienten havde gener fra dem. Det blev noteret, at der ikke var blødning eller pus, men at tandkødet var ømt ved tryk. Ifølge journalen meldte patienten afbud til undersøgelse den 12. august 2019, mens den næste tid den 19. marts 2020 blev aflyst grundet COVID-19. Den 28. september 2020 var patienten igen til undersøgelse, hvor der blev foretaget tandrensning. Dette gentages igen den 21. april 2021. Ved undersøgelse den 30. september 2021 blev der taget røntgen til diagnostik af implantatet 1+. Det blev noteret, at implantatet havde flyttet sig inden for den sidste måned, og prognosen for implantatet var dårlig på grund af peri-implantitis. Den 27. oktober 2021 blev det vurderet, at der var behov for knogleopbygning i regio 2,1+. Implantaterne blev herefter fjernet den 30. november 2021, hvorefter der blev foretaget knogleopbygning i området. Desuden blev der taget røntgen, og patienten fik udleveret en midlertidig delprotese. Den 14. december 2021 blev stingene fjernet, og der blev konstateret nydelig heling. Patienten var usikker på, om han ønskede implantater eller bro. Ved konsultation den 7. juni 2022 blev behandlingsmulighederne for regio 2,1+ gennemgået, og patienten blev anbefalet en bro for at undgå fornyet peri-implantitis.

Patienten søger nu om erstatning for de to implantater, han har mistet.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. maj 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten utvivlsomt lider af peri-implantitis omkring isatte implantater, som er en betændelsestilstand i vævet, som nedbryder den implantatbærende knogle.

Indledningsvis fandt Tryg, at patienten har modtaget behandling af periimplantitis i 2015. Den systematiske kliniske undersøgelse ved peri-implantitis skal indeholde detaljerede oplysninger om tandstatus og behandlingskrævende forhold.

Tryg fandt videre, at i perioden fra 2. juni 2016 og frem er der udført undersøgelser hos tandlægen, men set i forhold til knogleniveauet af den implantatbærende knogle er det overvejende sandsynligt, at de kliniske undersøgelser og røntgendiagnostik i perioden fra 2016 og frem til 2021 ikke har været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard.

På baggrund af anamnese, de kliniske fund og røntgen kan der stilles diagnosen, peri-implantatis. Herefter kan der fremsættes behandlingsalternativer, prognoser og forslag til behandling, og patienten kan på baggrund af samtykke til behandling få foretaget behandlinger.

Tryg fandt dermed, at undersøgelsen for peri-implantitis, selve diagnosticeringen og røntgenoptagelsen/ diagnostikken ikke har levet op til den erfarne specialiststandard igennem årene. Dette udgør dog alene ikke en erstatningsberettiget skade, idet den nødvendige behandling, som udføres, er den samme som behandlingen ville have været allerede i 2016. Dermed vurderes det, at der ikke er tale om en større behandling eller ringere mulighed for helbredelse.

Tryg fandt videre, at optaget fotos fra 2015 viser, at der allerede på dette tidspunkt manglede tandkød mellem implantaterne 2+ og 1+.

Tryg fandt derfor, at behandlingen ved den erfarne specialist havde indebåret, at man den 2. juni 2016 havde optaget røntgen til diagnostik. Herefter kunne patienten have givet samtykke til enten at forlænge implantaternes levetid med behandling eller samtykke til fjernelse af implantaterne.

Tryg fandt dog, at implantaterne allerede den 13. april 2015 med overvejende sandsynlighed havde en tvivlsom prognose. Dermed er tabet af implantaterne ikke en skade, da fjernelse af disse udgør den skadesudbedrende behandling, som var udskudt.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at behandlingen er udskudt, ikke har medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Hvorvidt selve behovet for knogleopbygning udgør en erstatningsberettiget skade, skal vurderes ud fra, om behovet reelt var til stede før den skadesudbedrende behandling, eller om det er en del af den mulige forsinkede diagnosticering.

Tryg fandt herefter, at såfremt implantaterne var udtaget allerede i 2016, så var der allerede behov for knogleopbygning til at omgøre implantatbehandlingen eller forbedre underlaget for en eventuel brobehandling ved 2+ og 1+. Knoglen på den forreste flade af tanden 3+ og på den forreste flade på +1 er dog afgørende for den mulige højde på knogleopbygningen.

Tryg fandt i den forbindelse, at hvis man sammenligner optaget røntgen dateret til den 13. april 2015 og den 27. oktober 2021, så er knogleniveauet umiddelbart det samme rent behandlingsmæssigt. Det betyder, at der kan gennemføres den samme knogle-opbygning i 2021, som var behandlingen foretaget allerede i 2015/16.

Tryg fandt dermed, at der ikke er tale om en større behandling eller dårligere prognose.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. maj 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov svarer til den behandling, der kunne have været udført tidligere. Det forhold, at behandlingen ikke blev udført tidligere, har ikke medført et øget behandlingsbehov. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Det forhold, at implantaterne mistes, har således årsag i grundlidelsen, peri-implantitis og ikke den udførte behandling eller mangel på samme. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af implantaterne.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.