5181/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries med behov for rodbehandling og stiftopbygning. Udgiften til ny bro dækkes ikke. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 22. september 2016 fik fjernet tanden +5. Den 11. oktober 2016 blev tænderne +3 og +6 præpareret til bro i regio +3,4,5,6, og der blev taget aftryk til bro. Broen blev herefter cementeret endeligt den 8. november 2016. I den forbindelse blev der taget røntgen, og det blev noteret, at der var en god kanttilslutning mellem bro og selve bropillerne. I perioden var 2016 til 2021 var patienten jævnligt til kliniske undersøgelser, uden at der blev noteret forhold ved broen eller tanden +3. Den 1. juni 2021 blev det noteret, at der var begyndende caries i tanden +3 uden yderligere notater om behandling heraf. Ved klinisk undersøgelse den 6. december 2022 blev tandbenet ved tanden +3 undersøgt for caries. Der blev mærket efter og fundet hård dentin. Der blev taget røntgen og noteret, at tanden +3 skulle observeres. Den 26. januar 2023 blev der diagnosticeret caries i tanden +3, og den 8. februar 2023 blev broen delt ved regio +4,5. Broen faldt herefter af, og der sås omfattende caries på tanden +3. Tanden blev derfor rodbehandlet samme dag, og der blev isat stift samt foretaget en plastisk opbygning. Den 9. februar 2023 blev tanden +6 behandlet med en ny stiftopbygning, og det blev noteret, at broen skulle laves om. Der blev herefter cementeret en ny bro i regio +3,4,5,6 den 2. marts 2023.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. juni 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade på tanden +3 som følge af behandlingsforløbet hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at broen ses på optaget røntgen dateret til den 8. november 2016, hvor der ikke ses optimal tilpasning mellem broankeret +3 og selve bropillen +3. Efterfølgende blev der diagnosticeret begyndende caries i tanden +3 den 1. juni 2021, men der blev ikke journaliseret opfølgende behandling.

Tryg fandt videre, at der ved optaget røntgen af den 6. december 2022 forelå røntgen, som viste omfattende caries i tanden +3. Dette blev ikke diagnosticeret som caries. Den 26. januar 2023 blev der diagnosticeret caries i tanden +3, og den 8. februar 2023 faldt broen af, og der var omfattende caries i tanden +3. Tanden blev rodbehandlet og forsynet med stift.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist ville have sørget for, at man i forbindelse med undersøgelsen af den 1. juni 2021 havde fjernet tandbroen, renboret tanden +3 og foretaget behandling med ny bro. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden +3 skulle rodbehandles og stiftopbygges.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

For så vidt angår broen fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget omgørelse af broen, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. juni 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at broen i regio +3,4,5,6 under alle omstændigheder skulle have været lavet om som følge af caries i tanden +3, da broen ikke ville kunne genanvendes efter behandling af caries i tanden +3. Det nuværende behov for behandling – ud over behandling af tanden +3 – svarer derfor til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden +3 efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.