5187/23

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 28-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 27. februar 2003 havde knækket tænderne 1+1+ i SFO dagen før. Tænderne blev derfor rodbehandlet. Den 17. oktober 2011 noterede den behandlende tandlæge, at prognosen for tænderne 1+1 var dårlig, og at tænderne muligvis skulle erstattes med implantater. Ifølge journalen fra den 10. november 2015 blev det aftalt, at tænderne 1+1 skulle behandles med kroner. Tænderne blev derfor præpareret til kroner den 23. november 2015, og den 10. december 2015 blev kronerne cementeret på tænderne. Den 16. januar 2023 henvendte patienten sig til anden tandlæge, da hun havde været ved tandlæge-vagten i weekenden, idet tanden 1+ var knækket i forbindelse med spisning af en blød bolle. Det blev konstateret, at tanden var knækket omkring emalje-grænsen, og patienten blev informeret om, at tanden ikke kunne bevares og skulle derfor erstattes med implantat. Tanden 1+ blev herefter fjernet den 30. januar 2023.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden, herunder for afholdte udgifter samt for udgifterne til implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. juli 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 1+ knækkede i 2003 i forbindelse med et traume. Tanden blev herefter rodbehandlet. Ved en rodbehandling fjernes meget af tandsubstansen for at kunne komme ned i rodkanalerne. En tand forsynes derfor typisk med en krone på grund af den mistede tandsubstans. Tanden har således en bedre mulighed for at overleve og forstærkes, såfremt den forsynes med en krone.

Tryg fandt derfor, at der var indikation for kronebehandling af tanden den 10. november 2015.

Tryg fandt herefter, at kronebehandlingen har fulgt de gældende retningslinjer på området.

Tryg fandt videre, at tanden senere knækkede den 16. januar 2023, hvorfor patienten henvendte sig hos sin nuværende tandlæge. Til denne konsultation blev der også optaget røntgenbilleder, som dokumenterer, at tanden 1+ var forsynet med velpassende krone.

Tryg fandt derfor, at tanden 1+ mistes som følge af senkonsekvens af traumet og ikke på grund af den udførte kronebehandling. Kronebehandlingen har således ikke medført en forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt dermed, at tabet af tanden med overvejende sandsynlighed har årsag i det oprindelige tandtraume, som har svækket tanden. Erstatning af tanden med implantat er behandling af grundlidelse, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. juli 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at fraktur af tanden 1+ er en senfølge til traumet i 2003 og ikke en følge af den udførte kronebehandling. I den forbindelse finder nævnet, at det var en relevant behandling i 2015 at foretage kronebehandling af tanden. Den udførte kronebehandling er derfor ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Som anført er der tale om en senfølge til traumet. Der foreligger en væsentlig ændring af de faktiske forhold, idet tanden nu er mistet. Nævnet henviser patienten derfor til at rette henvendelse til sit eget forsikringsselskab og anmode om genoptagelse, da den 30-årige forældelsesfrist regnet fra traumet 27. februar 2003 ikke er udløbet.