5099/23

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende retraktion af tandkød samt behov for ny tandreguleringsbehandling til følge. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der i perioden fra den 18. august 2011 til den 19. april 2013 fik foretaget tandreguleringsbehandling hos en specialtandlæge på vegne af den kommunale tandpleje. Den 19. april 2013 blev apparaturet fjernet, og der blev monteret retentionstråde bag på fortænderne i både over- og underkæben. Efterfølgende var patienten til regelmæssige kontroller af tandstillingen hos tandpleje, og den 31. maj 2013 blev retentionstråden ved underkæbefortænderne påsat på ny. Ved den afsluttende kontrol den 27. januar 2014 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodresorptioner på tænderne 4+, 2+ og +2. Den 10. februar 2014 blev patienten tilbagehenvist til ”færdiggørelse” hos specialtandlægen. Patienten blev dog ikke egentlig undersøgt, men i afslutningsbrev af 1. marts 2015 blev det noteret, at patientens forløb var afsluttet, og at der var opnået et ”fremragende resultat” uden rodresorptioner. Ved den kommunale tandpleje den 16. november 2015 blev der ikke noteret forhold vedrørende tandstillingen eller retentionstrådene. Der blev taget røntgen og noteret, at der var rodresorptioner på tænderne 4,2,1+1. Patientens behandlingsforløb hos tandplejen blev herefter afsluttet. Den 22. juli 2019 var patienten til undersøgelse hos anden tandlæge for første gang, da retentionstråden i underkæben var gået i stykker. Retentionstråden blev derfor genmonteret. Ved undersøgelse den 10. september 2019 blev mulighed for at få fornyet behandling af tandstillingsafvigelsen dørete. Patienten blev i den forbindelse henvist til anden specialtandlægen. Hos specialtandlægen blev det den 15. maj 2020 noteret, at der var fejlstilling af flere fortænder – hvor specielt tanden 1- næsten var presset ud af tandknoglen. Det blev vurderet, at tandstillingsafvigelsen generelt var forårsaget af fejlagtig og ugunstige forhold ved retainerne bag på fortænderne (aktive retainers). De blev herefter fjernet, og det blev planlagt fornyet behandling med faste eller aftagelige skinner. Den 19. juni 2010 blev der indledt behandling med aftagelige skinner.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tandstillingsfejl ved 1- som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalnotat af den 15. maj 2020, at der er en betydelig tandstillingsfejl samt blottelse af tandroden ved 1-. Tandregulerings-behandlingen blev afsluttet med montering af holdetråde.

Tryg fandt herefter, at der er en sammenhæng mellem monteringen af holdetråde, og den udvikling, som patientens tandstilling efterfølgende afstedkom. Det fremgår af materialet fra specialtandlægen, at tandstillingsafvigelsen ved især 1- er forårsaget af forhold ved holdetrådene.

Tryg fandt derfor, at behandlingen med montering af holdetrådene ikke har fulgt erfaren specialiststandard, da den erfarne specialist havde tilsikret, at holdetrådene blev sat på tænderne på en måde, hvorved man med overvejende sandsynlighed havde undgået, at tanden 1- kippede.

Tryg fandt videre, at i forbindelse med tandregulering med fast apparatur må man forvente en mindre risiko for komplikationer i form af tilbagefald af grundlidelsen (tandstillingsafvigelse), rodresorptioner, samt blottede tandhalse/ tandrødder (gingivaretraktioner): Disse komplikationer udgør derfor ikke nødvendigvis en skade.

Tryg fandt dog, at der i den konkrete sag er tale om en så væsentlig påvirkning af patientens tandstatus ved tanden 1-, at der er tale om en skade, da tanden 1-, foruden en fornyet behandling, formentlig vil mistes på sigt.

Patienten er derfor berettiget til erstatning som følge af behandlingen hos tandplejen.

For så vidt angår rodresorptionerne fandt Tryg, at disse fremstår som værende forventelige. Selv tænder med store rodresorptioner har oftest en yderst god prognose på sigt, hvorfor det ikke forventes, at rodresorptionerne vil medføre yderligere behandling.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til erstatning for rimelige udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af fornyet tandregulering og tandkøds-rekonstruktion ved 1-. Der dækkes for i alt 42.000 kr., hvilket svarer til prisen for behandling med fast apparatur.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist har Tandskadeankenævnet vurderet, at sagen kan behandles på trods af den sene anke, da det findes sandsynliggjort, at I ikke har modtaget afgørelsen rettidigt.

Tandskadeankenævnet stadfæster herefter Trygs afgørelse af 27. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at retraktionen på tanden 1- var til stede inden behandlingens afslutning ved Struer Kommunes tandpleje den 22. juli 2019, idet specialtandlægen ved konsultationen den 12. august 2019 registrerede en alvorlig retraktion af på 1-.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.