Skip to content

5188/23

Skadetype: Nerveskade - N.Lingualis
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der den 10. november 2021 fik taget røntgen af tanden 8-, som fandtes at vise, at tanden var halvt frembrudt. Desuden var tandkronens omgivende knoglerum forstørret, og tandkødslommen var fordybet med pus. Tanden blev derfor fjernet operativt den 24. november 2021 efter anlæggelse af lokalbedøvelse i form af Dentocaine (40/0,0005 milligram og 5,2 millimeter) anlagt som mandibular infiltration intraligamentært. Ifølge journalen blev slimhinden åbnet og knoglen på kindside og bagsiden af tanden 8- blev fjernet. Endvidere blev det noteret, at roden bøjede ind mod tungen, hvilket vanskeliggjorte fjernelsen af tanden. Tanden blev herefter fjernet ved deling af rodkomplekset og udtagning. Ved undersøgelse den 6. januar 2022 blev det noteret, at patienten oplevede en skarp kant i regio 8- mod tungesiden. Det blev noteret, at der var tale om et afstødt knoglestykke, som ville forsvinde af sig selv. Desuden blev det noteret, at der var føleforstyrrelser i højre side af tungen, men at følesansen var normaliseret, dog med ændret smagssans.

Patienten søger nu om godtgørelse for mistet smagssans og følesans.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er grundlag for at udbetale erstatning.

Tryg fandt, at patienten har varige gener som følge af skaden, men at de samlet set ikke modsvarer et varigt mén på 5% eller derover.

Ved vurderingen har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring, hvor det er angivet subjektivt, at patienten i højre side har påvirket følelse i tungen. Der er tale om en delvist mistet følelse, en ændret følelse. Der er ingen øget følsomhed. Føleforstyrrelsen giver patienten et ubehag, en prikkende, stikkende fornemmelse og ruhed. Ubehaget er til stede ca. 1 gang om ugen. Ingen udløsende eller lindrende faktorer. Patientens smagsevne i tungens højre side er helt mistet, og det er primært til størst gene. Patienten har gener i forbindelse med spisning, hvor maden ikke længere smager af det samme som tidligere, og tilsmagning af mad er blevet umulig. Patientens interesse i madlavning er derfor ikke den samme, som før skaden indtraf. Desuden har patienten angivet, at den mistede smagsevne svarende til tungens højre side har store konsekvenser i arbejdslivet som skolelærer og underviser i madkundskab, som ikke kan varetages på samme vis, som før skaden indtraf. Føleforstyrrelsen angiver patienten som 2 på en skal fra 0 til 10. Patienten er i fritids- og privatlivet påvirket heraf på 2 og i arbejdslivet på 2. Der er ingen ændring i symptombilledet efter behandlingen.

Tryg fandt videre, at den neurosensoriske undersøgelse i form af fjerlet berøring, priktest, spids/stump differentiering, koldt, varmt og smertereaktion viser overordnet set påvirket sensibilitet svarende til tungen i højre side. Bedømmelse af smagsevnen i form af sødt, salt, surt og bittert tyder overordnet set på påvirket smagsevne svarende til tungen i højre side.

Tryg fandt endvidere, at den neurosensoriske undersøgelse viser påvirkning af en nervegren, nervus lingualis højre side, og bekræfter patientens beskrivelse af føleforstyrrelsen. Patienten har vægtet føleforstyrrelsens styrke på skalaen til 2 ud af 10, med 2 i påvirkning af privatlivet og 2 af arbejdslivet. Der er således tale om en relativt beskeden påvirkning og gene for patienten.

Tryg fandt på den baggrund, at patienten har varige gener som følge af skaden, men at disse samlet ikke modsvarer et mén på 5% eller derover jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.1. Det er således ikke muligt at yde godtgørelse for varigt mén.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist finder Tandskadeankenævnet ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret, eller at den ikke er udført bedst muligt. Grundlaget for patientens ret til erstatning er derfor ikke § 20, stk. 1, nr. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle ved en sådan behandling.

 

Tandskadeankenævnet ændrer dernæst Trygs afgørelse af 22. maj 2023, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse, at der kan tilkendes en godtgørelse på varigt mén på 8%, idet det bl.a. fremgår, at der er nedsat følesans samt fuldstændigt tab af smagssans svarende til højre side af tungen. I den forbindelse har nævnet tillige lagt vægt på, at patienten er særligt påvirket af skaden, da han har undervist i madkundskab tidligere.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på en endelig beregning af godtgørelsen for varigt mén incl. aldersreduktion.