5191/23

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der den 9. november 2020 blev henvist til tandlægen for implantater i overmunden, som skulle være ankre for tryklåse til en unitor i overmunden. Patienten var derfor til undersøgelse hos tandlægen den 16. november 2020, hvor det blev noteret, at der skulle isættes implantater i regio 4+4. Den 19. november 2020 blev implantaterne i regio 4+4 isat, og røntgen fandtes at vise, at begge implantatskruer var isat i sund knogle i hel skruernes længde. Ifølge journalen blev der lavet en kontrolopringning til patienten den 20. november 2020, hvor patienten oplyste, at alt var fint efter operationen. Den 26. november 2020 oplyste patienten, at hun havde en brændende fornemmelse i regio +4 og derfor var stoppet med at bruge protesen. Det blev konstateret, at der var rødme af slimhinden svarende til udbredelsesunderlaget. Tandlægen mistænkte, at det formentlig skyldtes, at der var øget tryk på slimhinden efter den nye protese. Ved undersøgelse den 11. januar 2021 blev det noteret, at begge implantater var indlejret i sund knogle i fuld længde. Desuden blev der foretaget en belastningsmåling af implantaterne, hvorefter det blev noteret, at implantatet regio +4 skulle have lov til at ophele ubelastet i en periode. Den 24. januar 2021 blev der taget aftryk til protesen i overmunden hos anden tandlæge, og den 14. februar 2021 blev delprotesen udleveret. Patienten henvendte sig igen til den behandlende tandlæge den 16. april 2021, da implantatet regio +3 sad fast i protesen. Det blev aftalt, at implantatet skulle laves om, hvilket skete den 28. april 2021. I den forbindelse blev det taget røntgen, som fandtes at vise, at implantatet var placeret som ønsket. Den 9. juni 2021 blev det noteret, at røntgen viste, at implantatet regio +3 var placeret i sund knogle i fuld længde. Der blev foretaget en belastningsmåling af implantatet den 7. juli 2021, og på den baggrund blev det vurderet, at implantatet var klar til at blive belastet. Der blev derfor skruet et kugleled i samt taget aftryk til en trykknap. Herefter blev et knogle-anker skruet i implantatet, og der blev taget aftryk til matrice. Den 9. juli 2021 blev protesen i overkæben tilpasset og afleveret. Protesen blev justeret den 20. juli 2021, da patienten havde smerter. Den 3. september 2021 blev protesen aflastet på grund af et knoglefremspring, og den 27. september 2021 blev der monteret en trykknap på implantatet regio 4+. Patienten henvendte sig igen den 3. november 2021 på grund af ømhed og smerter ved tryk i regio +3. Det blev konstateret, at implantatet var løst, og røntgen fandtes at vise opløst knogle omkring implantatet. Implantatet blev herefter fjernet, og såret syet sammen. Tandlæge vurderede, at implantatet var mistet på grund af overbelastningen. Ifølge journalen oplyste patienten, at hun vist nok var slem til at skære/presse tænder. Det blev derfor noteret, at dette i kombination med det reducerede resttansæt i overmunden og begrænset ganeværende protesedel var årsagen til overbelastningen. Patienten blev anbefalet en ny protese med en større ganeunderstøttet overflade, som kunne deltage i retentionen og stabiliteten og dermed reducere belastningen på implantatet. Den 17. november 2021 oplyste patienten, at hun havde overvejet behandlingsmulighederne i overmunden og kun ønskede en ny protese med en bøjle til tanden +2. Der blev herefter taget aftryk til en ny protese, som havde en større ganeunderstøttende overflade. Den 7. december 2021 blev et støbt stel til protesen indprøvet, og den 21. december 2021 blev protesen til overkæben udleveret. Ifølge journalen blev biddet justeret den 22. december 2023, og efterfølgende blev der aflastet flere gange. Den 2. februar 2022 oplyste patienten, at hun ikke havde brugt sin nye unitor siden fredag, da den trykkede og generede på gummen i regio 7,6+. Patienten henvendte sig den 25. oktober 2022 på grund af smerter fra 2+. Det blev konstateret, at der var for hård kontakt på protesebøjlen på tanden 2+, og der blev slebet let. Den 3. november 2022 henvendte patienten sig hos en ny tandlæge på grund af smerter fra højre side af overmunden. Det blev konstateret, at implantatet regio 3+ var løs og fremstod med udvidet knoglespalte samt betændelse omkring implantatet. Patienten blev derfor anbefalet fjernelse af implantatet. Ifølge journalen fra den 9. november 2022 havde tandlægen talt med tandteknikeren om behandlingsmuligheder. Tandteknikeren mente ikke, at det var optimalt med en ny protese eller reparation af den eksisterende delprotese. Det blev i stedet anbefalet at fjerne resttænderne i overmunden samt isætte fire implantater i overmunden. Den 15. november 2022 blev implantatet regio 3+ fjernet.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt for et urimeligt langt forløb på 2 år med mange besøg hos tandlægen m.fl. samt smerter/gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. august 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten blev henvist til tandlægen for implantater i overmunden, som skulle være ankre for tryklåse til en unitor i overmunden. Der skulle monteres implantater ved området ved tænderne 4+4. Implantaterne blev indsat den 19. november 2020, hvorefter det blev noteret, at et røntgenbillede viste, at begge implantatskruer var indsat i sund knogle i hele skruernes længde. Til undersøgelsen den 11. januar 2021 blev det noteret, at begge implantater i området ved tænderne 4+4 var indlejret i sund knogle i fuld længde. Patienten fik herefter den 14. februar 2021 udleveret en delprotese til overmunden.

Tryg fandt videre, at implantatet ved området ved tanden +3 sad fast i protesen den 16. april 2021. Det blev aftalt, at implantatet skulle laves om. Omlavningen blev udført den 28. april 2021. Det kunne på et røntgenbillede konstateres, at implantatet var placeret som ønsket. Den 9. juni 2021 blev det noteret, at et røntgenbillede viste, at implantatet var placeret i sund knogle i fuld længde.

Tryg fandt derudover, at en undersøgelse den 3. november 2021 viste, at implantatet var løsnet ved området ved tanden +4. Der blev optaget et røntgenbillede, som viste, at der var opløst knogle omkring implantatet. Implantatet blev herefter fjernet, og såret syet sammen. Tandlægen vurderede, at implantatet var mistet på grund af overbelastning. Patienten oplyste, at hun var slem til at skære/presse tænder. Det blev noteret, at dette i kombination med det reducerede resttandsæt i overmunden og begrænset ganebærende protesedel var årsagen til overbelastningen.

Endelig fandt Tryg, at det den 3. november 2022 blev noteret, at implantatet i området ved tanden 3+ var løst og fremstod med udvidet knoglespalte. Der blev diagnosticeret betændelse omkring implantatet. Patienten blev derfor anbefalet fjernelse af implantatet. Det blev den 9. november 2022 noteret, at tandlægen havde talt med tandteknikeren om behandlingsmuligheder. Tandteknikeren mente ikke, at det var optimalt med en ny protese eller reparation af den eksisterende delprotese. Det blev i stedet anbefalet, at resttænderne i overmunden skulle fjernes, og der skulle indsættes fire implantater i overmunden. Den 15. november 2022 blev implantatet ved området ved tanden 3+ fjernet.

Tryg fandt herefter, at implantatindsættelserne i overmunden samt protesebehandlingen har været udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingerne har således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der blev udført tilfredsstillende journalnotater samt røntgenbillederne efter implantatindsættelserne dokumenterer tilfredsstillende placering af begge implantater.

Tryg fandt derfor, at årsagen til, at behandlingen ikke lykkedes, med overvejende sandsynlighed har årsag i grundlidelsen, som er svær parodontitis. Tabet af implantater er en normal komplikation ved tilstedeværelse af parodontitis.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. august 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været lavet. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling, skal nævnets henvise patienten til at gøre sit krav gældende overfor den tandlæge, der har udført behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en 2-årig forældelsesfrist fra, patienten er blevet eller burde været blevet bekendt med det forhold, patienten klager over og en 5-årig forældelsesfrist fra behandlingstidspunktet.