5196/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der ifølge journalen har konsulteret tandlægen i perioden fra 19. august 2005 til den 15. september 2021. Frem til 2019 konsulterede patienten tandlægen 2 gange om året og herefter en gang om året. Den 15. januar 2013 blev der foretaget undersøgelse og tandrensning, og den 8. maj 2013 blev der foretaget tandrodsrensning ved tænderne 7,6- på grund af ømhed ved tygning. Ved undersøgelse den 23. juli 2013 blev der optaget røntgen og foretaget tandrensning. Desuden blev det noteret, at der var parodontitis ved tænderne 7,6,2,1-1,2,3 og 6+6, og patienten blev informeret om tiltagende parodontale problemer. Ifølge journalen var der ingen forandringer siden sidst ved undersøgelserne den 21. januar 2014, 31. juli 2014 og 27. januar 2015. Desuden blev der igen foretaget tandrensning. Ved undersøgelse den 7. august 2015 blev der noteret om aktiv sygdom og fund af bakteriebelægninger og tandsten på tænderne. Der blev igen foretaget almindelig tandrensning. Den 14. september 20216 blev der taget røntgen og noteret tiltagende parodontale problemer. Patienten blev informeret herom og blev instrueret i brug af mellemrumstandbørster. Ved undersøgelse den 21. marts 2017 blev det noteret, at patienten var begyndt at bruge mellemrumstandbørster, hvilket havde hjulpet noget på mundhygiejnen. Der var dog stadig behov for forbedring. Den 25. september 2017 blev der foretaget en fokuseret undersøgelse på baggrund af diagnosen parodontitis. Desuden blev der udført almindelig tandrensning. Ifølge journalen fra den 16. april 2018 blev der igen udført tandrensning, hvilket igen blev foretaget den 12. november 2018. I den forbindelse blev det noteret, at mundhygiejnen ikke var god, da der var en del plak. Den 14. maj 2019 blev der udført en fokuseret undersøgelse med kontrol og evaluering af parodontalbehandling med tandrensning. Der blev taget røntgen og aftalt uændret kontrolinterval. Desuden blev der udført tandrensning. Ved statusundersøgelse den 20. december 2019 blev der noteret plak og tandsten samt udført tandrensning. Patienten henvendte sig igen den 27. december 2019, da tanden 5+ var løs. Det blev noteret, at det ikke var noget nyt, men at patienten blot var blevet opmærksom på det. Der var et generelt knoglesvind, og patienten blev igen informeret om parodontitis. Desuden blev tanden 5+ aflastet. Den 24. juni 2020 blev tanden 5+ trukket ud, og det blev noteret, at patienten var i behandling med binyrebarkhormon. Ved undersøgelse den 9. oktober 2019 blev det noteret, at der var voldsomt tiltagende parodontitisproblemer, og at medicinen klart forværrede tilstanden. Den 27. oktober 2020 blev der taget røntgen af tanden +7, som viste opklaring omkring roden, totalt parodontitis. Tanden blev derfor trukket ud samme dag. Ved patientens sidste statusundersøgelse hos tandlægen den 15. september 2021 blev der taget bite wings samt noteret, at det ikke gik så godt med patientens parodontitis. Der blev udført tandrensning og aftalt tid igen efter 4 måneder. Efter tandlægens ophør konsulterede patienten klinikkens nye ejer den 13. januar 2022, hvor der blev konstateret dybe tandkødslommer på flere tænder. Det blev derfor vurderet, at der var behov for en parodontalundersøgelse. Desuden blev det noteret, at patienten var ryger og patienten blev informeret om rygningens skadelige effekt på parodontitis og heling generelt. Der blev foretaget udvidet tandrensning og patienten blev instrueret i at forbedre mundhygiejnen. Den 28. januar 2021 blev der foretaget parodontalundersøgelse med måling og registrering af dybden på tandkødslommer, blødningstendens fra tandkødet, løsning af tænder og forekomst af plak. Desuden blev knogleniveauet vurderet og medicinindtag blev registreret. Det blev herefter vurderet, at prognosen for tænderne 8,7,6+4,6 og 8,7,6,2,1-1,2,8 var dårlig. Patienten blev informeret om tændernes status, sygdomsaktiviteten, prognosen samt om behandlingsmuligheder. Desuden blev patienten informeret om vigtigheden af behandling og egen indsats, og at manglende accept af behandling ville resultere i tandtab. Patienten blev herefter anbefalet parodontal-behandling og rygestop. Ifølge journalen ville patienten overveje behandling for parodontitis. Den 31. januar 2022 takkede patienten ja til behandling, og der blev derfor den 2. februar 2022 opstartede behandling med udvidet tandrensning og tandrodsrensninger. Der blev igen foretaget tandrodsrensninger den 9. februar 2022, hvor patienten blev anbefalet fiksering af tænderne 3,2,1-1,2,3. Patienten ønskede dog at afvente respons på parodontalbehandlingen. Patienten blev derfor informeret om, at fiksering af tænderne ville have bedre effekt jo tidligere, den blev udført. Ved undersøgelse den 9. maj 2022 blev der målt en plakforekomst på 60%, og patienten blev informeret om, at målet var under 20%. Der blev igen givet instruktion og motivation til forbedret mundhygiejne. Det blev desuden noteret, at patientens fordybede tandkødslommer og blødning fra tandkødet var forbedret. Endvidere blev der udført udvidet tandrensning og tandrodsrensninger under anvendelse af lokalbedøvelse. Den 11. august 2022 blev det noteret, at blødningen fra tandkødet var bedret, men det var nødvendigt med reinstruktion i forhold til forbedret mundhygiejne. Der blev igen foretaget tandrodsrensninger, hvilket blev gentaget den 12. august 2022.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling for parodontitis og for tab af tænder som følge af parodontitis.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. august 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Indledningsvist fandt Tryg, at den behandling, der vurderes, er foretaget i perioden fra 15. januar 2013 til 15. september 2021, da krav som følge af behandling, der er foretaget 10 år før modtagelsen af anmeldelsen den 25. januar 2023, er forældet.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden 5+ samt et eventuelt forøget behov for parodontalbehandling som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten fra 10 år før modtagelsen af anmeldelsen har været til regelmæssige undersøgelser hos tandlægen 2 gange om året frem til 2019, og derefter kun en gang om året. Desuden er der ved undersøgelserne alene foretaget almindelige tandrensninger, og at der fra 23. juli 2013 er registreret tiltagende parodontale problemer, samt at der i oktober 2020 er registreret yderligere forværring på grund af indtagelse af medicin. Derudover er der registreret dårlig mundhygiejne, og der er i 2016 givet instruktion i brug af mellemrumstandbørster.

Tryg fandt videre, at patientens nye tandlæge har registreret, at patienten er ryger, men at der hos tandlægen ikke er foretaget notater herom. Endelig var tanden 5+ løs den 27. december 2019 og blev fjernet den 24. juli 2020.

For så vidt angår røntgenoptagelser fandt Tryg, at røntgenoptagelser fra 23. juli 2013, 14. september 2016, 14. maj 2019 og 15. september 2021 viser, at patienten har parodontitis generelt i tandsættet i alvorlig grad (stadie III) med en moderat udvikling (grad B), og at knogletabet de seneste 5 år har været beskedent.

Tryg fandt herefter, at optimal undersøgelse af parodontitis indebærer, at der foretages registrering af tandkødsniveauet, omfanget af blødning fra tandkødet ved undersøgelsen, måling af dybden på tandkødslommer og mængden af plak på tænderne samt tændernes løsningsgrad. I patientens tilfælde er der ikke udført systematiske og fuldstændige registreringer af patientens parodontitis i behandlingsperioden hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at optimal behandling af parodontitis i stadie III indebærer, at der motiveres og gives instruktion i forbedret mundhygiejne, og at der foretages udvidet tandrensning med få måneders intervaller samt tandrodsrensninger eventuelt suppleret med kirurgisk parodontalbehandling og knogleopbygning. I patientens tilfælde er der i behandlingsperioden hos tandlægen alene foretaget almindelige tandrensninger og enkelte tandrodsrensninger i 2013. I forhold til mundhygiejnen er der en enkelt gang givet instruktion i brug af mellemrumstandbørster.

Sammenfattende fandt Tryg, at der ikke er foretaget målrettet behandling af patientens parodontitis hos tandlægen i perioden fra 15. januar 2013 til 15. september 2021.

Tryg fandt dermed, at den erfarne specialist ville have gennemført målrettet parodontalbehandling med udvidet tandrensning og tandrodsrensninger fra 2013 og frem. Herved havde tabet af tanden 5+ med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandling af tanden +7 hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ved behandling af tanden +5 er optaget røntgen den 22. august 2017, hvor tanden +7 også ses. Røntgenoptagelsen viser knoglesvind ved tanden +7. Røntgen optaget den 27. oktober 2020, hvor tanden +7 fjernes, viser et tilsvarende knoglesvind. Et tilsvarende knoglesvind ses dog ikke på nabotanden +6. Desuden er tanden +7 den eneste kindtandsstøtte i venstre side.

På den baggrund fandt Tryg, at knoglesvindet ved tanden +7 med overvejende sandsynlighed skyldes hård belastning i biddet, og at dette har været årsag til tabet af tanden.

Tryg fandt dermed, at tabet af tanden +7 ikke er en følge af manglende behandling af parodontitis hos tandlægen. Tabet af tanden +7 udgør derfor ikke en skade som følge af behandlingen hos tandlægen, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 23. august 2023, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der tillige kan tilkendes erstatning for tab af tanden +7, da korrektion af bid og stillingtagen til belastning fra biddet er en integreret del af de internationale retningslinjer for behandling af kompliceret parodontitis. Bedst mulig behandling havde derfor været, at denne behandling var blevet udført, hvorefter tabet af tanden +7 kunne være undgået.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningen for tab af tanden +7.

Desuden hjemvises sagen med henblik på stillingtagen til, om der eventuelt er et øget behov for parodontalbehandlinger i forhold til, hvad der var indikation for i 2013, da Tryg ikke ses at have taget stilling hertil jf. din anmeldelse.