5203/23

Beskrivelse:

Rodbehandling og behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 44-årig kvinde, der den 14. oktober 2022 fik taget røntgen og konstateret caries i tanden +7. Desuden blev det noteret, at patienten var ked af, at fortænderne blev mere og mere skæve. Den 1. november 2022 blev tanden +7 behandlet med en plastfyldning, og fyldningen blev justeret i sammenbiddet. Det blev desuden noteret, at tanden var tyggebelastet, hvorfor dette skulle kontrolleres ved næste undersøgelse. Patienten henvendte sig igen til tandlægen den 7. november 2022 på grund af smerter/snurren fra tanden +7, som trak ned i underkæben. Tanden blev herefter beslebet og penslet med fluor, og der blev taget røntgen. Den 14. november 2022 blev det noteret, at der var konstante og uudholdelige smerter i tanden +7, og at patienten oplyste, at andre tænder i munden var begyndt at gøre ondt. Patienten følte, at hele biddet, især ved fortænderne, havde ændret sig. Det blev konstateret, at tanden +7 var bankeøm, ligesom tandkødet var ømt og kulde udløste en skarp smerter. Det blev vurderet, at tanden var med nervebetændelse, og patienten blev anbefalet at få tanden rodbehandlet. Tanden +7 blev herefter rodbehandlet og rodfyldt den 15. november 2022, hvor der tillige blev taget røntgen. Patienten henvendte sig igen den 27. december 2022 på grund af smerter. Det blev noteret, at patienten følte, at biddet havde ændret sig efter rodbehandlingen, og der var smerter efter tygning samt en dunkende fornemmelse om aftenen fra venstre side af overmunden. Desuden blev det noteret, at patienten oplevede, at tænderne 1+1 stødte mere sammen, at der var kuldefølsomhed fra flere tænder, og at patienten vågnede med sammenpressede kæber om morgenen. Der blev herefter foretaget en bidundersøgelse, som viste, at der var ømhed fra tyggemusklerne og normale sammenbidskontakter. Der var dog for hårde kontakter, når patienten førte undermunden frem. Der blev noteret slid igennem emaljen på flere kindtænder, hvorefter overbelastede tyggepunkter blev justeret. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 6. januar 2023, hvor der blev foretaget en bidundersøgelse. Det blev noteret, at tanden +7 inden behandlingen havde været første kontaktpunkt og beslibningen havde medført et ændret bid. Patienten fik udleveret en aqualizer og henvist til en bidspecialist. Ved telefonisk kontakt til anden tandlæge den 23. januar 2023 oplyste patienten, at det gik bedre med smerterne. Patienten blev herefter henvist til en bøjletandlæge. Ifølge anden tandlæges journal blev der foretaget en indledende ortodontisk undersøgelse den 27. februar 2023. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde trangstilling, læbefang af fortænderne 2+2, og der var mistanke om ”dorsal tvangsføring”.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til bidskinne samt tandreguleringsbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juli 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var tandlægefagligt grundlag for at foretage rodbehandling af tanden +7 som følge af smerter og nervebetændelse. Desuden viser røntgen af 7. november 2022 fyldning i tanden +7 med tæt relation til tandens nerve. Tænder rodbehandles ofte som følge af smerter og nervebetændelse.

Tryg fandt herefter, at tanden +7 blev rodbehandlet bedst muligt, og der er ikke noget, der indikerer komplikationer i forbindelse med rodbehandlingen af tanden.

Tryg fandt videre, at det er en hyppig bivirkning til en rodbehandling af en tand, at der i tiden efter kan være kraftige smerter fra området. Det er også en kendt følge, at en rodbehandlet tand skal beslibes eller aflastes i tiden efter behandlingen.

Tryg fandt dernæst på baggrund af journalnotater og røntgen i tiden efter den 15. november 2022, at det ikke er dokumenteret, at der skulle være sket en overboring af tanden.

Tryg fandt videre, at tanden +7 også blev beslebet inden rodbehandlingen den 15. november 2022 på grund af et for hårdt kontaktpunkt, hvilket journalnotat af 1. november 2022 dokumenterer. Desuden dokumenterer journalen, at patienten ikke havde et stabilt sammenbid forud for behandlingen af tanden +7 den 1. november 2022. Et ustabilt sammenbid medfører ofte problemer med kæbeled og tyggemuskler.

Tryg fandt endvidere, at samtlige sammenbidsrøntgen i perioden 2013 til 2020 viste affladning på emaljen på kindtænderne, samt at journalnotat af 27. december 2022 dokumenterer slid på kindtænderne.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten har fået smerter efter behandlingen af tanden +7 og muligvis har behov for korrektion af sammenbid, ikke er en skade efter KEL, men en følge af patientens grundlidelse; kæbeproblematik efter ustabilt/afvigende sammenbid. Patientens grundlidelse beskriver forhold ved patienten eller tanden selv, og som ikke skyldes den anmeldte behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. juli 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for tandregulering er en følge af patientens grundlidelse i form af knæk fra kæbeled, betragteligt slid samt tandstillingsfejl med læbefang, som var tilstede forud for den udførte rodbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.