5209/23

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der ved første undersøgelse hos tandlægen den 10. februar 2015 fik taget bite wings. I den forbindelse blev det noteret, at der var lidt knoglesvind, specielt ved tanden 6+, tandkødslommer på under 4 mm samt blødning fra tandkødet. Dette blev patienten informeret om. Ved den næste undersøgelse den 20. februar 2017 havde patienten lidt ømhed fra tandkødet ved tænderne -6 og -7. Det blev noteret, at der var rødme og lidt hævelse, hvorefter området blev renset, incl. en tandrodsrensning af tanden -6. Desuden blev der ilagt antibiotika og patienten fik udleveret en mellemrumstandbørste samt instruktion i brugen heraf. Den 4. maj 2017 blev der taget bite wings samt registreret tandkødslommer på 4-5 mm generelt, dog var der fordybet tandkødslommer på op til 10 mm ved tanden +8’s inderside. Patienten blev anbefalet fjernelse af tanden +8 for bedre renhold, hvilket patienten ville tænke over. Desuden blev der registreret plak mellem tænder, hvilket patienten fik påvist og blev instrueret i brug af tandstikkere og mellemrumstandbørster. På baggrund af røntgen blev der registreret tab af knogle svarende til ¼ af røddernes længde og med begyndende involvering af røddernes forgreningspunkt på flere kindtænder. Patienten blev spurgt, om der var parodontitis i familien, og der blev foretaget behandling med tandrensning og ilægning af antibiotika. Ifølge journalen fra den 13. december 2017 var patienten blevet bedre til at holde rent mellem tænderne. Der blev herefter foretaget tandrensning, og patienten blev informeret om behovet for parodontalbehandling. Dette ville patienten dog tænke over. Den 13. juli 2018 blev der registreret tandkødslommer på over 5 mm flere steder, og der blev foretaget almindelig tandrensning. Desuden blev det noteret, at patienten fortsat ville vente med parodontalbehandling. Tanden +8 blev herefter fjernet den 14. november 2018. Ved undersøgelse den 29. marts 2019 blev det noteret, at tanden +1 var løs og havde flyttet sig. Der blev derfor udført tandrodsrensning af tanden samt almindelig tandrensning af de øvrige tænder. Den 12. august 2019 blev der taget røntgen af tanden +1, som fandtes at vise knoglesvind svarende til 2/3 af rodens længde. Tanden blev igen tandrodsrenset, hvorefter den blev fikseret med plast og guldtråd. Ifølge journalen fra den 7. januar 2020 blev der registreret plak mellem tænderne og kraftig blødning fra tænderne 7,6-, hvilket patienten fik påvist. I den forbindelse oplyste patienten, at hun ikke havde været så flittig med mellemrumstandbørsterne. Patienten blev igen anbefalet yderligere parodontalbehandling og fik forklaret vigtigheden heraf. Patienten ønskede dog fortsat at vente. Desuden blev patienten anbefalet at få taget nye bite wings, men ønskede at vente til næste gang. Der blev herefter foretaget almindelig tandrensning. Ved undersøgelse den 25. august 2020 blev der taget bite wings, som fandtes at vise knoglesvind svarende til 1/3 af tandrøddernes længde, samt at der var vertikalt knoglesvind på tænderne -4 og -6. Patienten blev igen anbefalet parodontalbehandling. Den 10. november 2020 blev tænderne +1 og +2 behandlet med plast på grund af kosmetisk lukning af mellemrum mellem tænderne. Ved undersøgelse den 22. marts 2021 blev det noteret, at patienten var begyndt at ryge mere, og at hun stadig ikke ønskede opstart af parodontalbehandling. Der blev herefter foretaget almindelig tandrensning samt individuel forebyggende behandling. Ved undersøgelse den 15. juni 2021 blev det aftalt, at patienten skulle stoppe med at ryge, og patienten blev informeret om, at prognosen ville være god ved rygestop og parodontalbehandling hos en specialist. Der blev herefter foretaget almindelig tandrensning, og det blev aftalt, at patienten skulle henvises til specialist næste gang. Den 3. februar 2022 blev det noteret, at patienten havde trappet sin rygning ned, men var ikke helt stoppet. Der blev herefter foretaget udvidet tandrensning samt ilægning af antibiotika i tandkødslommer. Desuden blev der foretaget tandrodsrensning ved tanden 7-, og patienten blev henvist til en specialist for yderligere parodontalbehandling. Patienten konsulterede herefter en specialist den 27. maj 2022, hvor der blev taget panoramarøntgen samt foretaget udvidet parodontal diagnostik med systematisk måling af tandkødslommernes dybde. Det blev noteret, at der var tandkødslommer på mellem 5 og 12 mm på tænderne i overkæben og 2 til 9 mm på tænderne i underkæben. Desuden var der blødning på 69% ved sondering og plak på 46% af alle tænder. Patienten blev informeret om vigtigheden af god mundhygiejne og hjemmetandpleje, samt om tobakkens skadelig virkning i mundhulen. Der blev herefter planlagt behandling i form af kirurgisk parodontalbehandling og fjernelse af tænderne 8,7- samt sanering af tænderne i overkæben. Desuden blev det noteret, at patienten var indforstået med, at prognosen for pardontalbehandling bl.a. var afhængig af patientens hjemmetandpleje. Den 30. august 2022 blev der udført tandrodsrensninger under anvendelse af lokalbedøvelse, og den 23. september 2022 blev tænderne i overkæben fjernet. Desuden blev der indsat implantater i regio 4,2+2,4 og udleveret en midlertidig protese. Den 15. november 2022 blev der registreret 30% blødning og 0% plak, og den 10. januar 2023 blev der foretaget kirurgisk behandling af tænderne fra 6- til 3- og -4 til -7. Ifølge journalen blev der den 27. januar 2023 taget aftryk til bro på implantaterne 4,2+2,4.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til medicin m.m. samt for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger. Desuden søges om erstatning for tab af tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. august 2023 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af alle tænder i overkæben og et forøget behov for kirurgisk parodontalbehandling i underkæben som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ved patientens første undersøgelse hos tandlægen den 10. februar 2015 er foretaget notat om tandkødslommer på under 4 mm, samt at røntgenbilleder viser et lille knoglesvind på tanden 6+, men at der ikke er foretaget systematiske målinger af tandkødslommernes dybde, ligesom der ikke er systematiske angivelser af plak % eller blødningsprocenter. Desuden blev patienten først undersøgt igen den 20. februar 2017 på grund af langvarigt ophold i udlandet. Herefter er der foretaget undersøgelser 1-3 gange om året frem til februar 2022.

Tryg fandt videre, at der ved undersøgelsen den 4. maj 2017 er optaget røntgen og diagnosticeret tandkødslommer på 4-5 mm generelt, men også at der flere steder er sygeligt fordybede tandkødslommer på op til 10 mm på tanden +8’s inderside samt tab af knogle mellem rødderne på flere kindtænder, men uden systematisk måling af dette og uden parodontal diagnostik eller systematisk registrering af de parodontale forhold generelt. Ligeledes er der ikke journaliseret afslag på behandling fra patientens side.

Tryg fandt desuden, at behandlingen den 4. maj 2017 alene består i almindelig tandrensning og ilægning af antibiotika, hvilket er gentaget den 13. december 2017 og 13. juli 2018, hvor patienten dog er informeret om behovet for parodontalbehandling, hvilket patienten ville tænke over.

Tryg fandt endvidere, at røntgenoptaget den 4. maj 2017 sammenlignet med tidligere røntgenoptagelser viser lokaliseret moderat parodontitis med hurtig progression primært ved tanden 7-. Ved undersøgelsen hos specialisten den 27. maj 2022 viser panoramarøntgen optaget denne dag generel fremskreden parodontitis med hurtig progression og forventet tandtab.

Tryg fandt derfor, at den manglende diagnostik og behandling i perioden fra 4. maj 2017 og frem har medført et større knogletab i forhold til, hvis behandlingen var gennemført efter 4. maj 2017.

Tryg fandt også, at der fra 2018 og frem ikke i tilstrækkeligt omfang er gjort klart for patienten, hvilke konsekvenser udsættelse og parodontalbehandling ville have for patientens tandsæt.

Tryg fandt dermed, at den erfarne specialist ville have foretaget parodontalundersøgelse og diagnostik af patientens parodontitis den 4. maj 2017, og umiddelbart derefter ville den erfarne specialist have gennemført parodontalbehandling med udvidet tandrensning, tandrodsrensninger samt kirurgisk parodontalbehandling i mindre omfang end nu. Herved havde tab af tænder i overkæben og et forøget behov for kirurgisk parodontalbehandling i underkæben med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder ikke, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 25. august 2023, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at patientens nuværende behov for behandling for parodontitis er en følge af patientens fravalg af rettidig og relevant behandling, hvilket fravalg er journalført efter gældende retningslinjer.

Den af Tryg tilkendte ret til erstatning bortfalder derfor.