5223/23

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 31-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 19. november 2021 på grund af smerter fra tanden 1+. Det blev noteret, at patienten i to dage havde oplevet gullig væske med smag af saltvand og jern samt løsning af tanden. Ved klinisk undersøgelse blev der ikke konstateret løsning af tanden og heller ikke tandkødslommer ved tanden eller tegn på betændelse i tandkødet. Desuden blev der taget røntgen, som ikke viste tegn på sygdom. Patienten henvendte sig igen den 23. december 2021 med ømhed ved tænderne 3,2+. Der blev derfor taget røntgen, som ikke fandtes at vise noget entydigt. Der blev herefter konstateret hårdt sammenbid på tænderne, som blev aflastet ved beslibning, Herefter følte patienten bedring. Den 20. april 2022 henvendte patienten sig med en brændende fornemmelse i overkæbens front og kindslimhinden i begge sider. Det blev noteret, at der ikke klinisk var tegn på sygdom, men at det blev vurderet, at bidskinnen ikke længere passede efter behandling med retainer. Patienten blev derfor anbefalet at få bidskinnen tilpasset. Bidskinnen blev derfor tilpasset dagen efter, den 21. april 2022, og patienten mærkede straks bedring. Den 9. maj 2022 havde patienten fornemmelse af, at fortænderne i overkæben var løse. Tænderne 3,2,1+ blev herefter testet ved en elektrometrisk vitalitetstest, som viste, at tænderne var i live. Desuden kunne der ikke konstateres løsning af tænderne, og det blev vurderet, at bidskinnen sad fint. Der blev endvidere taget røntgen af tanden 1+ uden fund af behandlingskrævende tilstande ved tanden. Patienten blev informeret om, at der kunne være tale om en begyndende betændelsestilstand, og at hun skulle henvende sig ved forværring. Patienten henvendte sig igen den 8. juni 2022 med en brændende fornemmelse i munden samt mundtørhed og stor tørst. Der var mistanke om, at patienten havde brændende mundsyndrom, og patienten blev informeret om sygdommen. Patienten blev også opfordret til at søge egen læge med henblik på udelukkelse af allergier, vitaminmangel eller andet. Patienten oplyste telefonisk den 15. juni 2022, at blodprøver ved egen læge ikke havde vist noget unormalt. Patienten henvendte sig igen den 17. juni 2022 med en fornemmelse af spændinger og løsning af fortænderne i overkæben samt fortsat brændende fornemmelse og tørhed i munden. Patienten blev herefter henvist til kæbekirurgisk afdeling for en nærmere udredning, som efterfølgende sendte henvisningen videre til afdeling for led- og bindevævssygdomme. Efterfølgende konsulterede patienten en anden tandlæge den 30. juni 2022 for en second opinion af brændende mundsyndrom. Det blev noteret, at patienten havde konstante og tiltagende smerter fra slimhinde og tandkød primært i overkæben og ganen. Der blev ordineret mundskyllevæske, og patienten blev henvist til egen læge for en nærmere udredning af underliggende tilstande, der kunne give anledning til brændende mundsyndrom. Patienten havde fortsat smerter fra fortænderne i overkæben den 4. juli 2022 og blev derfor undersøgt af den behandlende tandlæge den 6. juli 2022, hvor man fortsat ikke kunne konstatere tegn på sygdom. Den 13. juli 2022 blev patienten undersøgt på en klinik for gigt- og bindevævssygdomme, hvor der blev noteret, at der ikke var mistanke om Sjôgrens syndrom. Patienten blev derfor henvist til videre udredning hos egen læge. Samme dag kontaktede patienten tillige anden tandlæge telefonisk på grund af store smerter. Patienten var derfor til undersøgelse hos anden tandlæge den 14. juli 2022, hvor det blev noteret, at patienten havde konstante dunkende smerter fra tanden 1+. Det blev derfor vurderet, at tanden skulle rodbehandles, og den 20. juli 2022 blev tanden rodbehandlet. Den 28. juli 2022 oplyste patienten telefonisk, at der igen var symptomer fra tanden 1+ i form af pulserende smerter. Ved undersøgelse den 2. august 2022 blev der ikke fundet tegn på sygdom, og patienten blev informeret om at henvende sig igen, hvis der ikke var bedring i løbet af 1-2 måneder. Den 20. september 2022 havde patienten fortsat symptomer fra tanden 1+, og det blev noteret, at tanden skulle observeres for rodfraktur. Det blev igen noteret den 23. januar 2023, at der fortsat var symptomer fra tanden 1+. Ved kontrol den 22. februar 2023 var der ligeledes fortsat smerter fra tanden 1+. Patienten blev informeret om, at der var risiko for rodfraktur af tanden1+, og at tanden i så fald ikke kunne bevares. Den 14. april 2023 blev tanden 1+ fjernet, og i den forbindelse blev det noteret, at der var fraktur af tandens ganevendende flade samt tegn på rodspidsbetændelse.

Patienten søger nu om erstatning for fejlbehandling/ manglende behandling samt for smerter i den tid, der er gået, hvor tandlægen kunne have haft lavet det.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. september 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten har haft gener og smerter fra tanden 1+ over en længere periode fra november 2021, og at årsagen hertil ikke kunne lokaliseres. Generne har været i et omfang, der ikke har medført sygemelding.

Tryg fandt videre, at der for at lokalisere årsagen til patientens gener og smerter fra tanden 1+ er foretaget gentagne undersøgelser hos tandlægen frem til starten af juli 2022 både ved kliniske undersøgelser, ved optagelse af røntgen og ved kontrol af tandens vitalitet.

Tryg fandt endvidere, at patienten havde gener fra munden, som kunne være forenelige med brændende mundsyndrom og/eller Sjôgrens syndrom, og at patienten blev henvist til yderligere udredning hos egen læge og på en klinik for gigt- og bindevævssygdomme. Der kunne her ikke lokaliseres en konkret årsag til patientens gener og smerter.

Tryg fandt desuden, at da patientens gener og smerter fortsatte, skiftede patienten tandlæge. Der var her også mistanke om brændende mundsyndrom. Patienten fik ordineret mundskyllevæske, og blev henvist til egen læge for at udelukke andet. Hos patientens nye tandlæge blev tanden 1+ rodbehandlet den 20. juli 2022, men patientens gener og smerter fra tanden 1+ fortsatte. Der var derfor mistanke om rodfraktur i tanden, hvilket blev bekræftet ved fjernelse af tanden den 14. april 2023.

Try fandt herefter, at der i behandlingsperioden hos tandlægen er udført undersøgelser, diagnostik og behandling i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort.

Tryg fandt også, at en henvisning til 3D-scanning i behandlingsperioden ikke ville have tilført yderligere til diagnostik af forhold ved tanden 1+.

Tryg fandt derfor, at der ikke er sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 1. september 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst muligt under de givne omstændigheder, da tandlægen henviser til egen læge og til kæbekirurgisk afdeling, idet han ikke kan finde årsagen til patientens symptomer. I den forbindelse finder nævnet, at det er i overensstemmelse med de faglige retningslinjer at afstå fra at udføre behandling, når der ikke er stillet en sikker diagnose.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.