Skip to content

1403-09

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 20. november 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 8. marts 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der fik rodbehandlet tanden 6+ den 4. november 1991. Tanden blev rodfyldt i 2 kanaler og blev forsynet med opbygning og krone den 17. januar 1992. Den 8. november 1993 blev der konstateret en tandbyld ved tanden og tanden åbnes. Den tredje rodkanal blev rodbehandlet over mange behandlingsseancer med rodfyldning i februar 1995 ved kirurgisk rodfyldning. Den 23. april 2004 havde patienten smerter fra tanden 6+ og røntgen viste mindre opklaring som tegn på rodspidsbetændelse eller følger efter rodspidsbetændelse. Patienten blev derfor henvist til kirurg for vurdering af eventuelt behov for yderligere kirurgisk rodbehandling. Kirurgen mener imidlertid, at der er tale om heling på rodspidsen, og at der derfor ikke er behov for fornyet behandling. Da patienten efterfølgende formentlig har haft periodevise gener fra tanden, forslås det den 5. november 2008, at tanden 6+ trækkes ud og der fremstilles treleddet bro til erstatning for tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. marts 2009 traf Codan afgørelse om, at der er tale om en skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, men at skaden ikke medfører ret til erstatning efter lovens § 2, stk. 1. Codan har lagt vægt på, at hvis tanden nu er ekstraktionsmoden, er der alene tale om behandling, der på trods af bedst mulig udførelse, ikke har haft det ønskede resultat. Følger efter behandling, der ikke er lykkedes, er ikke omfattet af forsikringen, og skaden er ikke forvoldt på en af de fire nævnte måder i henhold til lovens § 2.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. november 2009 truffet følgende

 

Afgørelse

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. marts 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det forhold, at tanden 6+ er udtrækningsmoden alene skyldes, at behandlingen ikke har haft det ønskede resultat, og at selve behandlingen er udført bedst muligt.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tanden 6+ i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.