1383-09

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der den 7. juni 2007 fik trukket tanden 1+ ud, da tandlægen vurderede, at der var en radikulær cyste på 1+, som ville forsvinde efter tandudtrækningen. Ved samme lejlighed fik patienten også trukket tanden 2+ ud pga. fraktur i gingiva. Den 7. marts 2008 blev der taget en kontrolrøntgen, men der var stadig en cyste. Patienten blev derfor henvist til en anden tandlæge mhp. Cystektomi. Det viste sig, at der ikke var tale om en radiculær cyste, men om fibrøst bindevæv. Patienten søger derfor om erstatning for udtrækning af to tænder samt for udgifter til delprotese.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. marts 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade, der med overvejende sandsynlighed ville være undgået, hvis der var handlet i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have handlet under de givne forhold i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 1. Codan dækker derfor udgifterne forbundet med udtrækning af tanden 1+ samt en godtgørelse på 2.000 kroner for tabet af tanden.

Codan dækker ikke udgifterne til delprotese, da behandlingen med protese skulle gennemføres under alle omstændigheder.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

De har i brev af 25. marts 2009 anmodet Tandskadeankenævnet om at revurdere afgørelsen i ovennævnte sag, hvori der blev truffet afgørelse på Tandskadeankenævnets mødet den 28. oktober 2009.

I henhold til bemyndigelse i § 7 i Tandskadeankenævnets vedtægter har jeg som formand for nævnet truffet følgende afgørelse:

Den af Tandskadeankenævnet trufne afgørelse af 28. oktober 2009 kan ikke genoptages.

En gennemgang af sagen giver ikke grundlag for genoptagelse, da der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det fremgår således, at De ønsker en revurdering af sagen, da det ikke har været muligt at lave et implantat som erstatning for tanden 1+, hvorfor Deres klient har fået en delprotese. De mener derfor, at der skal udbetales erstatning svarende til 5% varigt mén, da det fremgår af méntabellens punkt A.1.1.2, at tab af tænder, som erstattes med delproteser fastsættes til en méngrad på 5%.

Det fremgår imidlertid af afgørelsen, at tanden 2+ er mistet, da den var knækket og ikke kunne reddes på grund af en tilkalket rodkanal. Dette udgør imidlertid ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten skulle derfor under alle omstændigheder have en protese til genetablering af denne tand, og der kan derfor kun ydes erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden 1+ og en godtgørelse på 2.000 kr. for den mistede tand 1+ jf. nævnets afgørelse. Tabet af en tand eller flere tænder udløser i sig selv ikke et varigt mén jf. méntabellen, dog har nævnet fundet, at tabet af en tand alligevel bør udløse en godtgørelse på 2.000 kr. Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der ændrer grundlaget for denne vurdering.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.