1631-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der regelmæssigt har gået til undersøgelse, hvor der med regelmæssige intervaller blev foretaget måling af tandkødslommer og udført tandrodsrensninger på tænder med sygeligt fordybede pocher. Der blev tillige journaliseret diagnostiske og terapeutiske forhold vedrørende de involverede tænder. Tanden 6+ blev lapopereret i januar 2004, hvor der blev konstateret kraftig seperationsstruktur distalt, men ingen furkaturinvolvering. Tanden blev efterfølgende behandlet konventionelt med tandrodsrensninger og kontroller, men der var ingen bedring i de parodontale forhold. Den 14. april 2008 blev det konstateret, at der var pocher på 8 mm, blødning ved sondering og pusflåd fra pochen. Der blev derfor foretaget dybdegående rensning uden tilstrækkeligt godt resultat, da der den 25. august 2008 var poche på 9 m. I september 2008 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden på grund af rodspidsbetændelse. I juni 2009 knækkede tanden og i august 2009 blev der konstateret en forværring af de parodontale forhold. I oktober 2009 blev der derfor planlagt hemisektion og rodsektion af den distofacuale rodkomponent efter fuldt af provisorisk krone. Behandling med rodresektion af dista faciale rodkomponent 6+ blev forsøgt udført i november 2009. Det blev imidlertid konstateret, at den distale faciale og palatinale rod var sammenhængende, og tanden måtte derfor efterfølgende fjernes.

Patienten søger derfor nu om erstatning for tabet af tanden 6+.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at den medfødte morfologi, i form af at den distobuccale tandrod var sammenhængende med den inderste tandrod, ikke er en konsekvens af behandlingen, men alene af tandens dannelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. februar 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden 6+ mistes som følge af, at roden er sammen-vokset med en af de andre rødder og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet finder endvidere, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af mangelfuld behandling, da tanden tidligere har været behandlet for paradentose, men tandens rodforhold har forhindret, at behandlingen lykkedes tilfredsstillende.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Såfremt der efter indsættelse af broen til erstatning af tanden 6+ er opstået en skade i form af at følelsen for varmt og koldt er ødelagt, er der tale om et nyt forhold, som skal anmeldes særskilt til Codan. Codan vil herefter tage stilling hertil.