1617-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der havde smerter i højre side af underkæben i august 2009. På det grundlag blev visdomstanden 8- fjernet den 28. august 2009. Efterfølgende havde patienten fortsat smerter.

Patienten ønsker nu erstatning for den mistede tand i form af genskabning af tanden samt godtgørelse for varigt mén i form af smerter og bidfunktionsproblemer.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke kan anses for bedst mulig under de foreliggende omstændigheder, da der ikke forinden udtagning af tanden 8- blev optaget røntgen af tandens rødder og det præcise grundlag for behandling og diagnose ikke er beskrevet i journalen, ligesom der ikke efterfølgende er konstateret forhold, som gjorde udtagning af tanden indiceret.

Codan fandt endvidere, at da en visdomstand ikke kan anses at have en egentlig bidfunktion, og der ikke er grundlag for genskabning af denne, betales der efter fast praksis en kompensation på 2.000 kr. for mistet tand.

Codan fandt desuden, at røntgen viser et markant slid af tænderne, der sandsynliggør, at patienten har en bidfunktionsproblematik, som formentlig kan behandles. Herudover kan der være andre forhold, der er årsag til patientens gener. Årsagen til smerterne bør udredes og adækvat behandling indledes, men dette er en grundlidelse, som ikke er omfattet af lovens, der alene dækker egentlige skader påført ved behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 10. februar 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen ikke kan anses for bedst mulig under de foreliggende omstændigheder, da der ikke forinden udtagning af tanden 8- blev taget røntgen af tandens rødder, ligesom der ikke fremgår en diagnose af journalen. Desuden er der ikke efterfølgende konstateret forhold, som gjorde udtagning af tanden indiceret. Forsikringen betaler derfor en godtgørelse på 2.000 kr. for tabet af tanden 8-. Der kan ikke ydes erstatning til implantat eller brobehandling, da tanden ikke havde betydning for tyggefunktionen.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

For så vidt angår Deres fortsatte smerter finder nævnet ikke, at disse kan relateres til den udførte tandbehandling. Nævnet lægger herved vægt på journaludskrift af 27. oktober 2010 fra Rigshospitalets Tand-Mund-Kæbekirurgisk afdeling, hvoraf det fremgår, at smerterne må antage at skyldes en primær dårlig tyggemuskel-funktion og sekundært hertil kæbeledsdysfunktion.