1789-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig mand, der ved undersøgelse den 12. marts 2008 fik taget bite wings af kindtænderne. Den 8. april 2008 blev der fremstillet plastfyldninger i tænderne 7,6-. Ved undersøgelse den 14. september 2010 blev der konstateret caries dentalis 7-24 og 6-124, og røntgen fra samme dag viser opklaringer i emalje/dentin 7-124, 6-124. Derfor blev plastfyldningerne i tænderne 7,6- fjernet den 8. oktober 2010, og der sås akut caries i begge tænder, som beskrives beliggende ”centralt i de approximale kaviteter, ikke i kanten. Altså efterladt caries i rimeligt overfladiske fyldninger. Tænderne blev renboret, og der skete perforation til nervekamret, hvorfor tænderne blev rodbehandlet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling af tænderne 7,6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. november 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Codan fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen eller det efterfølgende forløb.

Codan fandt, at når der i 7,6- findes caries under en 2 ½ år gammel fyldning, som på røntgen ser tæt ud i periferien, drejer det sig med overvejende sandsynlighed om efterladt caries, som kunne have været fjernet i første behandling. Dybe huller, som har nær relation til nervekamret i tænderne, vil altid medføre en stor risiko for, at der opstår nervebetændelse, hvorved et behov for rodbehandling opstår.

Codan fandt således, at der allerede ved første behandlingstiltag var overvejende sandsynlighed for, at der ville ske nervepåvirkning og udvikling af rodbetændelse, også i tilfælde af at tænderne var blevet renboret på daværende tidspunkt. Begrundelsen herfor er, at der med overvejende sandsynlighed under en i kantområdet tæt fyldning ikke vil ske en hurtig udvikling af et hul, da cariesprocessen kræver tilførsel af næringsstoffer, hvilket ikke sker under en tæt fyldning.

Der er derfor alene tale om omgørelse/ udskydelse af behandling, da en rodbehandling kan udføres på samme præmisser nu som tidligere. Da omgørelse/ udskydelse af behandling ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at hvis man oprindeligt havde renboret tænderne 7,6- ved behandlingen den 8. april 2009, ville der være sket nervepåvirkning og efterfølgende udvikling af rodspidsbetændelser. Rodbehandlingerne af tænderne 7,6- er derfor en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte tand-behandling. Desuden kan rodbehandlingerne udføres på samme betingelser nu som tidligere, og der er derved ikke sket en skade som følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.