Skip to content

1790-10

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. marts 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 17. september 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der i maj 2004 fik rodbehandlet tanden 6- på fagligt korrekt grundlag og restaureret med en midlertidig fyldning. Den 17. november 2008 blev fyldningen udskiftet til en permanent plastfyldning i tygge- og mellemrumsflader, og den 15. oktober 2009 blev der foretaget en reparation heraf. Ved kontrol den 26. april 2010 blev tanden repareret midlertidigt efter et brud, og røntgen taget samme dag viste apikal opklaring samt knækket rodfil i de to faciale kanaler. Den 31. maj 2010 blev konstateret, at tanden ikke var bevaringsværdig, da der ses stor fraktur af facialflade, stor fyldning samt meget lidt tandsubstans. Desuden blev det vurderet, at revision vil være meget kompliceret med evt. dubiøs kronebehandling og støbt opbygning. Desuden var der symptomer fra tanden, og der blev derfor anbefalet ekstraktion af tanden og implantatbehandling.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. september 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en behandler-påført fysisk skade. Der er ingen tegn på, at behandlingen ikke er udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard.

Codan fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tanden mistes på grund af den svækkelse, som grundlidelsen caries med efterfølgende rodbehandling og stor fyldning tidligere har betydet for tanden. Tanden 6- har fungeret i 6 år uden symptomer. Tanden mistes nu dels som følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden gennem mange års funktion og dels som følge af den svækkelse, som den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries har betydet. Såfremt 6- ikke havde været svækket, ville en kirurgisk rodbehandling have været den korrekte behandling af den betændelse, som er opstået ved forreste rodspids, og som ikke lader sig behandle gennem rodkanalerne på grund af de afbrækkede rodinstrumenter. Man kunne herefter have restaureret 6- med en krone. Erstatning af 6- med en implantatbåret krone foregår således nu på samme betingelser som tidligere, og der er hermed heller ikke sket en forringelse af denne behandlingsmulighed i form af en skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 17. september 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden 6- er svækket som følge af grundlidelsen caries, som blev behandlet med rodbehandling og en stor fyldning, der går tæt på røddernes delingssted og dermed øger risikoen for fraktur af tanden. Tandens nuværende tilstand skyldes derfor tandens i forvejen svækkede tilstand og ikke den udførte tandbehandling. Det forhold, at der ved rodfyldningen i 2004 blev efterladt to rodfile i tanden, har således ikke ændret tandens prognose.

 

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.