1869-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret samme tandlæge i perioden 1984 til 2009 for undersøgelse og kontrol. Der er løbende foretaget diverse fyldningsarbejder og restaureringer, herunder er tænderne 4+6,6+ og 6- flere gange blevet behandlet med plastiske fyldninger. Ifølge journalen er patienten blevet informeret om behov for kronebehandling af disse tænder, men patienten ønskede mini-mal behandling og ikke kronebehandling. Der er ikke med systematiske intervaller taget oversigtsrøntgenbilleder, ligesom der ikke i journalen er anført diagnostiske eller terapeu-tiske overvejelser vedr. den parodontale situation. Ved skift til ny tandlæge i september 2010 blev der diagnosticeret behov for udtrækning af tænderne 6,4+ og 6-. Desuden er der behov for omgørelse af fyldninger i tænderne 7,5,3+6, 7,5- og -4,5,6,7, da fyldning-erne ikke er velpassende. I forbindelser hermed kan der opstå behov for rodbehandling. Desuden ses tænderne at være kroningsmodne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at bringe tænderne i forsvarlig stand uden forkromede løsninger.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tænderne 7,5- i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tænderne 7- og 5- ses med ikke velpassende fyldninger, hvorunder der er massiv caries. Tænderne skal derfor med overvejende sandsynlighed rodbehandles og opbygges, hvilket med overvejende sandsynlighed er en følge af den forsømmelige diagnostik og behandling. Denne behandling er derfor dækket af forsikringen. Den senere nødvendige kronebehandling af disse tænder for at bevare dem på lang sigt svarer dog til den behandling, som tænderne allerede tidligere havde behov for, og der kan derfor ikke ydes erstatning til denne del.

Codan fandt endvidere, at tænderne 4+,6+ og 6- mistes med overvejende sandsynlighed på grund af grundlidelsen caries. Det er journaliseret, at patienten kun ønskede minimal behandling og ikke kronebehandling. Fravalget af behandling med fast protetik har gennem tiden medført den svækkelse af tænderne, som nu fører til tab af disse. Da forsikringen alene dækker skader opstået i forbindelse med behandling/diagnosticering, der ikke har været bedst mulig og ikke følger af grundlidelser, fører dette sammenholdt med principperne om tabsbegrænsningspligt til, at der ikke kan ydes erstatning for disse tænder.

Codan fandt desuden, at tænderne 7,5,3+ og -4,5,6,7 har store og ikke velpassende fyldninger, som skal omlaves, og at disse tænder er kroningsmodne. Såfremt rodbehandling bliver nødvendig er forsikringen indstillet på at yde erstatning til rodbehandling og plastisk opbygning, men restaurering med krone svarer til den behandling, som allerede tidligere var indiceret, og der kan ikke ydes erstatning til en sådan. Omlavning er ikke omfattet af forsikringens dækningsbetingelser, og der kan derfor ikke ydes erstatning til disse. Hvorvidt den udførte behandling har levet op til forventningerne er alene et spørgsmål mellem behandlende tandlæge og patient.

Codan fandt også, at den parodontalbehandling, som måtte være nødvendig på nuværende tidspunkt, er gennemførelse af udskudt behandling. Da udskydelsen ikke vurderes at have negativ konsekvens for tandsættet, er der ikke sket en skade i forsikringens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning til denne del.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 10. februar 2011, som anført nedenfor vedrørende tænderne 6- og 7-.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at den utilstrækkelige diagnosticering og behandling af caries er årsag til tabet af 6-. Forsikringen dækker derfor udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af implantat med fradrag af udgifterne til opbygning og krone på 6-. Alternativt kan der ydes erstatning til brobehandling 7,6,5- med fradrag for udgifterne til opbygning af 6- og kroner på 6,5-.  

Nævnet tiltræder, at fyldningerne i tænderne 7- og 5- ikke var udført bedst muligt med massiv caries til følge. Tænderne skal derfor med overvejende sandsynlighed rodbe-handles og opbygges, ligesom tanden 7- skal krones, hvilket med overvejende sandsyn-lighed er en følge af den utilstrækkelige diagnosticering og behandling. Den senere nødvendige kronebehandling af tanden 5- er dog ikke dækket, da denne behandling skulle udføres under alle omstændigheder for at bevare tanden på længere sigt. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder, at tabet af tænderne 6,4+ har årsag i grundlidelsen caries og det forhold, at der efter ønske fra Dem er lavet minimal behandling, herunder at De har fravalgt kronebehandling tidligere. Tabet af tænderne kan derfor ikke henføres til en utilstrække-lig behandling, som tandlægen har ansvar for. Der foreligger således ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder desuden, at fyldningerne i tænderne 7,5,3+ og -4,5,5,7 skal omlaves og erstattes med kroner. Omlavning er – som nævnt af Codan – ikke omfattet af forsikring-en, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil. Vedrørende kronebehandling er der tale om udskudt behandling, da denne behandling tidligere var indiceret, og dermed kan der ikke ydes erstatning hertil.

Nævnet finder tillige, at den nu nødvendige parodontalbehandling er gennemførelse af udskudt behandling, som ikke har medført negative konsekvenser for tandsættet. Der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende skade som følge heraf.