1998-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der den 6. april 2011 skulle have tanden 8- fjernet operativt. Under fjernelse af tanden 8- skete der en afbrækning af tandsubstans på tanden 6-. Tanden 6- blev derfor umiddelbart restaureret med fyldning i komposit plast. Den 14. april 2011 klagede patienten over smerter fra tænderne 6- og 5-. Tænderne blev konstateret bankeømme. Den 12. maj 2011 var tanden 6- kulde/varme-følsom samt bankeøm. Tanden blev derfor korrigeret i sammenbid.

Patienten søger nu om erstatning – formentlig for eventuel rodbehandling af tanden -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at optimal behandling havde tilsagt fjernelse af tanden 8- uden afbrækning af tandsubstans på tanden 6-, hvorfor forsikringen kan betale udgiften til reparation af tanden 6-.

Codan fandt endvidere, at det forhold, at tanden efterfølgende er blevet bankeøm, må tilskrives, at tanden inden den operative udtagning af tanden 8- var restaureret med en stor fyldning. Det fremgår i den forbindelse af journalnotat af 11. marts 2011, at tanden blev behandlet for caries og blev restaureret med fyldning i komposit plast i fladerne 1,2,4 og 5. Den nu opståede bankeømhed skyldes sandsynligvis skade på tandnerven i forbindelse med restaureringen den 11. marts 2001. Det forhold, at der er tidsmæssigt sammenfald mellem udtagning af visdomstanden 8- og opståen af smerter i tanden 6- medfører ikke, at der er årsagssammenhæng.

Codan fandt desuden, at øvrige forhold vedrørende tænderne 8-,6- og 5- ikke er omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. august 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at optimal behandling havde tilsagt fjernelse af tanden 8- uden afbrækning af tandsubstans på tanden 6-, hvorfor der kan tilkendes erstatning for udgiften til reparation af tanden 6-.

Nævnet finder endvidere, at der i forbindelse med restaurering af tanden 6- alene var tale om en reparation, hvor fyldningsudstrækningen ikke når bunden af hullet. Det findes derfor ikke overvejende sandsynligt, at afbrækning af tandsubstans på tanden 6- medfører behov for rodbehandling af tanden 6-. De efterfølgende gener har derfor årsag i forhold ved tanden selv og ikke den udførte behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.